Signe Jungersted

Innovation og udvikling

En legesyg strateg

The End of Tourism.«

Det er ikke lige den kampagnetekst, man forventer fra en turist­organisation som Wonderful Copenhagen. Men kvinden bag er heller ikke en type, der gør, som det forventes.

»Mit mål er at have det sjovt og samtidig lave noget, der sætter nye professionelle, kreative og strategiske standarder,« siger den 34-årige udviklingschef hos Wonderful Copenhagen, Signe Jungersted, som hellere ser, at medarbejderne kommer med nye ideer, der måske går i vasken, end at de holder sig fra at prøve noget nyt.

»Det er min opgave at skabe en legeplads for strategisk udvikling, hvor ambitionsniveauet er højt, og hvor der samtidig er plads til at eksperimentere. For man leger ikke, hvis man er bange for, at det går galt.«

Hos Wonderful Copenhagen fremhæver administrerende direktør Mikkel Aarø-Hansen Signe Jungersteds evne til konstant at tænke fremad – både hvad angår udfordringer og løsninger.

»Signe Jungersted besidder en sjælden kombination af et skarpt intellekt, en stærk personlig vilje til at gøre en forskel og en evne til at binde ender sammen og levere på sine ambitiøse planer. Hun kan forvandle høj kompleksitet til resultater af ekstraordinær høj kvalitet,« siger Mikkel Aarø-Hansen.

 

Signe Jungersted 34 år, udviklingschef, Wonderful Copenhagen

2010: Cand. scient. pol., Københavns ­Universitet

2010: Press officer & coordinator, Odense Pavilion, Shanghai World Expo 2010

2011: Project coordinator, Kromann Reumert

2012: Projektleder & sekretariatschef, ­Chinavia (kinesisk markedsudvikling), Wonderful ­Copenhagen

2015-: Udviklingschef, Wonderful Copenhagen