Sheriffen fra Akranes

Ólafur Hauksson - politichef for en lille by med 6.500 indbyggere - skal lede Islands retsopgør med de ansvarlige for det altødelæggende bank-kolaps.

Læs mere
Fold sammen
I hele sit arbejdsliv har Ólafur Thór Hauksson været, hvad der bedst kan oversættes til sognefoged i småbyer i Islands ofte øde og isolerede provins.

Pr. 1. februar træder han imidlertid lige ind i magtens og begivenhedernes centrum, når han indtager embedet som særlig udnævnt anklager med ansvaret for at få dømt de ansvarlige for Islands økonomiske kolaps.

Et kolaps af en sådan voldsomhed, at regeringen er gået af, og den lille hovedstad Reykjavik har måttet lægge gader til brandbomber, brosten og tåregas under uroligheder, der ikke er set voldsommere siden 1949, da store dele af befolkningen følte at selve den nyvundne selvstændighed var truet af NATO-medlemskabet.

Det med selvstændigheden - en central del af den nationale identitet - spiller også ind i denne omgang, for ikke bare har Island måttet gå den tunge gang til Den Internationale Valutafond og bede om et lån på to mia. dollar, men også Islandsk medlemsskab af EU er kommet på dagsordenen.

Chokbølgerne fra den økonomiske krise går altså lige fra de islandske husholdninger og virksomheder over folkesjælen og hele vejen til øverste politiske niveau - og en hovedrolle i placeringen af ansvaret hviler på sheriffen fra den lille havneby Akranes 40 km nord for Reykjavik.

Hans baggrund er dog ikke helt så barok, som den måske kan lyde. På islandsk er Haukssons titel »sysselmand«, der er en blanding af øverste politimand, skatteinddriver og ansvarlig for visse sociale ydelser i udkantsområder.

I det job skal man arbejde med følsomme spørgsmål i små samfund, hvor alle kender alle, snakken går, og interesserne skærer på kryds og tværs - hvilket ikke er helt ulig Islands økonomiske og politiske liv, hvor magten historisk set har været koncentreret på få hænder.

I parlamentets tjeneste

For Ólafur Hauksson har opskriften været at behandle alle efter samme standard og fokusere ganske snævert på mandatet. Og den tager han med sig.

- For tiden er der en voldsom debat om ansvaret for krisen, men den sammenblander politik, moral og jura.

- Mit job er at skille tingene ad: Jeg skal udelukkende undersøge, om der er begået økonomisk kriminalitet i forbindelse med krisen og forsøge at rejse sager, der kan bringes for en dommer, siger Ólafur Hauksson.

Han arbejder under en særlov, der betyder, at han er uafhængig af den almindelige anklagemyndighed og på direkte opdrag fra Islands parlament. Kravet om uafhængighed betyder samtidig, at han må forlade jobbet som sysselmand, mens undersøgelsen står på.

Parallelt med Hauksson arbejder en parlamentarisk kommission, der skal forsøge at placere det politiske og økonomiske ansvar i bredere forstand - og Hauksson er så at sige kommissionens udøvende arm.

Helt uerfaren er han heller ikke, for tidligere har han ledet undersøgelser af et bedragerisigtet parlamentsmedlem og en speget sag om telefonaflytning af en tidligere udenrigsminister.

Vennernes venFra flere sider får Hauksson et særdeles godt skudsmål. Her en kollega: »Man kan altid regne med Ólafur. Han har et godt hjerte, han har humor og en realistisk tilgang til problemer. Han vil strække sig langt for at hjælpe én, men man får ham aldrig til at gå ned ad en vej, han ikke vil betræde,« siger Anna Birna, der leder Justitsministeriets afdeling for sysselmænd og tidligere sysselmand.

Fritiden bliver brugt i naturen. Passionen er fluefiskeri, og det foregår på et af øens mest øde steder, hvor der hverken er vej eller telefonforbindelse.