Sheela Søgaard: Beslutningsarkitekten

Sheela Søgaard. Fold sammen
Læs mere
Foto: TYCHO GREGERS

Sheela Søgaard, 42 år, CEO, BIG – Bjarke Ingels Group

Da Sheela Søgaard tilbage i 2008 startede som partner og administrerende direktør i arkitektfirmaet BIG – Bjarke Ingels Group, bestod virksomheden af et enkelt kontor og 45 ansatte. Den tidligere McKinsey-konsulent fik styr på forretningsdelen i det skrantende firma, så de kreative kræfter kunne koncentrere sig om, hvad de er bedst til. Ti år senere er BIG et af verdens mest kendte og succesrige arkitektfirmaer med projekter over hele kloden og mere end 500 ansatte.

Skal Sheela Søgaard selv pege på en succesfaktor, er det evnen til at tage beslutninger. »Jeg har det godt med at være den, der træffer beslutninger, og generelt sørger jeg for skabe fremskridt. Jeg er ikke bange for kampe, og jeg værdsætter diskussioner og modstand fra kolleger, så vi kan nå frem til de mest optimale beslutninger. Og jeg er målrettet. Jeg når de mål, jeg sætter mig,« sagde hun til onlinemediet Quartz i 2018.

Sheela Søgaard er uddannet cand.merc. fra CBS.