Shargiil Bashir, 32 år, Danske Bank

Personlig assistent for: Ordførende direktør i Danske Bank, Eivind Kolding. Uddannelse: Bankuddannet, HD og Executive MBA fra CBS Executive.

Personlige assistenter for topledere - Shagille Bashir, som er personlig assistent for Eivind Kolding, Danske Bank. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvad går dit job ud på?.

»Overordnet er det at assistere Eivind Kolding. Jeg forbereder alle præsentationer, dokumenter og møder, så han er forberedt på alle de ting, han skal igennem. Hvis Eivind Kolding skal holde en præsentation for kunder, stakeholdere eller investorer, så sætter vi os ned sammen og finder ud af, hvilket budskab han gerne vil ud med. Så udformer jeg noget af præsentationen med input fra andre, hvilket betyder, at jeg koordinerer meget på tværs af organisationen.

 Desuden har jeg ansvaret for direktionsmøderne. Jeg er med på dem, og jeg sørger for, at alle de ønskede punkter tages op. Jeg tager referat og følger op på, om direktionens beslutninger bliver ført ud i livet ude i banken.«.

Hvorfor sagde du ja til jobbet?.

»Der har ikke tidligere været personlige assistenter i Danske Bank, men Eivind Kolding havde det i Mærsk Line, og han ville gerne fortsætte med det. Jeg var til jobsamtale hos Eivind, og det var et job, der var meget svært at sige nej til. Der er et udfordrende job, og jeg er glad og stolt over at være med på den rejse, banken er på.«.

Ser du stillingen som et springbræt videre op?.

»I min hverdag tænker jeg ikke over karrieren. Jobbet giver meget eksponering, så det bliver observeret af alle, hvis man laver noget skidt. Så det handler om at arbejde hårdt, være ydmyg og tage fat på opgaven, som ligger foran.«.

Hvordan er det at arbejde sammen med Eivind Kolding?.

»Fantastisk. Han har en unik evne til at tage sig tid og til at forstå alle på sin vej, og det gør ham til den dygtigste leder, jeg har haft.«