Selskabsskatten er ikke afgørende

Langt vigtigere end at få sænket selskabsskatten er det at effektivisere den offentlige sektor, styrke uddannelserne, få flere i arbejde og sænke det generelle skattetryk, skriver Jens Bager, topchef for ALK-Abello.

Jens Bager Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Poitikerne i regering og opposition er begyndt at tale meget om, hvordan de kan skabe mere vækst i Danmark. Det er godt. I alt for mange år har politikerne talt om, hvordan velfærd fordeles og ikke om, hvordan den skabes. Mange ideer til nye politiske vækstinitiativer er i spil: lavere selskabsskat, nye former for iværksætter- og innovationsstøtte samt ændring af erhvervsstøtteordninger. Men politikerne bør koncentrere sig om at sikre en effektiv offentlig sektor og en høj aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet.

Lykkes det, så kan man godt, efter min mening, fjerne erhvervsstøtteordninger og bevare den relativt høje danske selskabsskat.

Når jeg næsten dagligt læser om endnu en dansk virksomhed, der har flyttet arbejdspladser til udlandet, bliver jeg virkelig bekymret for den danske velfærd. Det er naivt, når vi taler om, at vi "bare skal bevare forskning og udvikling i Danmark". Der er langt flere og mindst lige så veluddannede forskere og højtuddannede i udlandet. Vi skal i Danmark være konkurrencedygtige på alle parametre – ellers mister vi vores hårdt tilkæmpede velfærd.

Løn og skat

En stor del af en virksomheds omkostninger er løn til de ansatte. Lønningerne i Danmark er høje sammenlignet med udlandet – også med andre vesteuropæiske lande. Det skyldes primært et højt skattetryk i Danmark. Skal virksomhedernes omkostninger ned, kræver det, at skattetrykket også sænkes. Det forudsætter, at den offentlige sektor bliver mere effektiv, og at flere bliver aktive på arbejdsmarkedet – ellers må vi sige farvel til nogle af de offentlige serviceydelser.

Private virksomheder arbejder konstant med at udvikle produkter, effektivisere produktion og rationalisere arbejdsgange, så omkostningerne falder. Ellers bliver virksomhederne overhalet af konkurrenterne.

Det er ikke på samme måde tilfældet i den offentlige sektor. Der er for lidt pres for, at alle dele af den offentlige sektor tænker nyt og løbende effektiviserer. Derfor får vi ikke nok ud af de ressourcer, som den offentlige sektor bruger.

Uddannelserne

Det andet område, hvor vi som samfund spilder mange ressourcer, er arbejdsmarkedet. Alt for mange danskere deltager ikke aktivt på arbejdsmarkedet. De er i aktivering, på førtidspension, bistandshjælp eller efterløn. En vigtig grund til det er, at mange er for dårligt uddannede. Det, mener jeg, først og fremmest skyldes, at de unges incitament til at dygtiggøre sig er for lille.

Resultatet er, at næsten hver fjerde af de unge ikke har en uddannelse 10 år efter, de har forladt folkeskolen. Det er en alvorlig hæmsko både for virksomhedernes konkurrenceevne og den offentlige sektors effektivitet og dermed vores evne som samfund til at skabe velfærd. Hvis politikerne kan sikre en betydeligt mere effektiv offentlig sektor og højere deltagelse på arbejdsmarkedet, så kan skatterne sænkes mærkbart og lønningerne holdes i ro. Vel at mærke uden at vi danskere vil opleve velfærdstab. Det vil være et meget effektivt politisk bidrag til at styrke virksomhedernes konkurrenceevne og sikre vækst og velfærd i fremtidens Danmark. Så er det ikke så vigtigt, om selskabsskatten bliver sat op eller ned med en procent eller to.

Læs Berlingske Nyhedsmagasin 5. november.