Se ugens op- og nedture i dansk erhvervsliv

Tøjmilliardæren Niels Martinsen, forskningschef i Novo Nordisk, Mads Krogsgaard Thomsen og Mærsk topchef, Nils Smedegaard Andersen, har alle fundet vej til den ugentlige liste over toperhvervsfolk, der klarede sig enten godt eller skidt. Se, hvor de placerer sig i denne uge.

Legos topchef Jørgen Vig Knudstorp. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ugens nedture


Ai ai, det gør ondt

Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Han er lidt af en alltime-darling på gossipredaktionen. Jørgen Vig Knudstorp, topchef i Lego og manden, der personificerer den fantastiske fremgang, som Lego har præsteret over de seneste ti år.

De fleste glemmer imidlertid også, at Lego faktisk indimellem får skrammer – og at de netop nu er udfordret hårdt på de sociale medier.

Den kritiske kinesiske kunstner Ai Weiwei har nemlig ikke fået lov til at købe en stor mængde klodser, fordi Lego ikke ønsker at blive blandet ind i politiske projekter.

Det kan jeg godt forstå, også fordi Lego vel nødigt vil lægge sig ud med Kina, der har ry for at have en lang hukommelse i den slags sager, og som gladeligt straffer folk, der ikke gør, som de ønsker.

Det koster nu Jørgen Vig Knudstorp og Lego en regulær shitstorm og en vanskelig opgave med at forklare sig uden at skræmme de bevidste kunder væk.


Smedegaards hovedpine

Foto: Søren Bidstrup.

Er der noget, som man har styr på i A.P. Møller - Mærsk, så er det at drive forretningen.

Derfor må det være desto mere irriterende for topchef Nils Smedegaard Andersen og Co., at det p.t. ikke er nok at være dygtig til at drive forretningen stramt og velstyret, men at man er underlagt de kedelige luner på markeder verden over.

Konsekvensen så vi forleden, hvor Mærsk afleverede en grim nedjustering, og hvor man måtte erkende, at man ikke selv kan styre alt.

Problemet er mangel på vækst på en række markeder, som får behovet for transport til at holde sig kedeligt lavt. Rederier verden over har netop overstået højsæsonen, desværre for Mærsk med et skuffende resultat, fordi mængderne ikke matcher forventningerne.

Det kæmper Smedegaard og Mærsk nu med og udfordres af, at de nok selv kan spare løs, men ikke for alvor kan gøre andet.


Hvad vil Tøjkongen?

Foto: FRANDSEN FINN.

Jeg er glad for, at jeg ikke ejer aktier i tøjfirmaet IC Company. For én ting er, hvordan det går i selve firmaet, noget andet er, at der er rod i baglandet – styret af tøjmilliardæren Niels Martinsen.

Alle troede, at Niels Martinsen havde trukket sig tilbage fra ejerselskabet bag IC Company, og at datteren, Emilie Martinsen, skulle trække læsset.

Men hun har pludseligt trukket sig, fordi hun istedet vil øve sig på at være ejendomsinvestor i London.

Det er en mærkelig situation, for man må spørge, om det hele tiden reelt har været faderen, der har styret tingene? Om generationsskiftet har været facade og intet andet, for ellers er det jo underligt, at man som storaktionær sådan kan hoppe til og fra pladsen med ansvaret.

Selv nedtoner Niels Martinsen situationen, men aktionærerne må alligevel undre sig over, hvem der egentlig bestemmer – og hvem der vil være med til at trække selskabet fremad.

Ugens opture


Brøl løve, brøl

Foto: Claus Bech.

Selvfølgelig skal den meget talende forskningschef i Novo Nordisk, Mads Krogsgaard Thomsen, i denne uge have en pil op. Respekt for at forskningschefen går i debat med det politiske system, denne gang om regeringens planer om at skære i den offentlige forskning.

Krogsgaard Thomsen er sat i verden og måles på hvordan det går kommercielt i Novo. Han er ikke politiker, der skal have det brede perspektiv. Og ja, det er sød musik i de flestes øre, at vi ikke skal skære i forskningen, men tværtimod øge forskningen for derved at skabe arbejdspladser og vækst. På gossipredaktionen i denne uge kom vi dog til at diskutere det særlige fænomen, at det er en nationalsport at hegle politikerne ned, selv om vi selv har valgt dem, mens topchefer med en superstærk bundlinje behandles anderledes respektfuldt.

Gossipperne hylder erhvervsledere, der tør og vil tage debatten om samfundsindretningen. Også selv om de selvsamme erhvervsledere ind i mellem må acceptere, at de ikke kommer igennem med deres ønsker.


Hva’ så Lizette?

Foto: ERIK REFNER.

Forventningens glæde kan man kalde det. Den store parablyorganisation i dansk fagbevægelse, LO, har fået ny formand, eller forkvinde. For første gang. Den 55-årige Lizette Risgaard fejede al modstand til side (egentlig var valget vel aftalt på forhånd) på den netop afholdte LO-kongres i Aalborg. Gossipperne byder velkommen med et klap på skuldrene, om end det er noget af en uriaspost.

Lizette Risgaard skal såmænd bare modernisere fagbevægelsens magtcentrum, fusionere med kollegaen FTF, stoppe medlemsflugten – og så i øvrigt ellers »blot« sikre LOs eksistensberettigelse. Opgaver, som det ikke er lykkedes for de hidtidige formænd at tackle, så nu må forkvinden vise sig den opgave voksen. Hun er kontoruddannet og kommer fra den »bløde« del af fagbevægelsen, HK-området. Men mon ikke hun har lært at slå fra sig i den ellers hidtidige mandsdominerede fagbevægelse. Nu har du magten Lizette, hvad skal der så laves om?


Da Ferrari kom til Allerød


Der er perspektiver i dén handel for firmabilentusiaster. Den store italienske Fiat-koncern har været på indkøbstur i Allerød og købt sig ind i det succesrige danske Welltech-selskab, som har scoret milliarder på sin niche i olieindustrien med særlige borerobotter. Fiat-koncernen har også bla. de to super-bilbrand Ferrari og Maserati i stalden, og se, så giver et job med firmabil straks mening.

Manden bag Welltech, Jørgen Hallundbæk, behøver dog næppe en fancy firmabil fra sine nye medejere. Virksomheden, altså Welltec, værdiansættes til seks mia. kr., og det har muliggjort, at rigmanden allerede har anskaffet sig nogle af de italienske auto-hingster. P.t. blandt andet den potente Ferrari FF Shootingbrake. I øvrigt spændende at se, hvad Welltech kan føre det til. Nok er olieprisen styrtdykket, men Hallundbæks særlige teknologi kan gøre det lettere, og velsagtens også billigere, at udvinde nogle af de felter, som ellers synes urentable.