Se her om du er tilfreds med din leder

Her er de brancher, hvor danskerne er mest glade for deres nærmeste leder.

En god leder skal være i stand til at veksle mellem rollen som vejleder med stor social indsigt, og så rollen som beslutningstageren, der udstikker en kurs og holder fat i den.

- Det er et klart ledelsesansvar at skabe en virksomhedskultur, hvor medarbejderne har mulighed for at tage et medansvar for en positiv udvikling, siger arbejdsmiljøchef i ledernes Hovedorganisation Lars Andersen. Han slår fast, at dygtige ledere er afgørende i fastholdelsen af medarbejdere.

Til højre ses en liste over de ti brancher, hvor danskerne er mest glade for deres leder. Derudover de ti brancher, hvor de ansatte er mest utilfredse med chefen.

Resultaterne stammer fra en undersøgelse udført af analysevirksomheden Enalyzer A/S, der har spurgt til 10.000 danskeres trivsel og motivation på arbejdsmarkedet. Deltagerne har vurderet deres job på en skala fra 1-7 på en række emner.

I Enalyzers tilfredshedsundersøgelse vurderer ingeniører og finansfolk, at de har de bedste ledere, mens de dårligste skal findes i uddannelsessystemet, og i hotel og restaurationsbranchen.

Læs også på erhvervsbladet.dk:

Syv ud af ti danskere er tilfredse med jobbet

Se her om du har gode kolleger?

Se her om du er tilfreds med dit arbejde