Sammenholdet i DA knirker gevaldigt

Normalt er intern uenighed for åbne gardiner forbeholdt fagbevægelsen. Men nu er ånden sluppet ud af flasken hos arbejdsgiverne, og det endda om så centralt et emne, som hvordan vi får flere faglærte i Danmark. Hvad sker der lige?

Foto: Liselotte Sabroe.
Læs mere
Fold sammen

I årevis har de danske arbejdsgivere været berømte for at kunne holde sammen udadtil, mens fagbevægelsen sloges for åbne gardiner.

Men de igangværende trepartsforhandlinger har afsløret, at sammenholdet i Dansk Arbejdsgiverforening knirker gevaldigt.

Fredag morgen mødes arbejdsmarkedets parter med regeringen til de første egentlige politiske trepartsdrøftelser om flere praktikpladser og mere opkvalificering.

Her ventes de at blive præsenteret for et oplæg til en økonomisk incitamentsordning, der belønner de virksomheder, der opretter mange praktikpladser og straffer dem, der ikke gør.

Onsdag kunne Berlingske Business fortælle, at der er uenighed om lige præcis det spørgsmål blandt arbejdsgiverne.

Skillelinjen går mellem Dansk Industri (DI) og de organisationer, der tager mange lærlinge, primært Dansk Byggeri og installatørernes Tekniq, der uddanner 95 pct. af alle elektrikere i Danmark, selv om 60 pct. af dem efterfølgende får arbejde i andre brancher.

Byggeriet, Dansk Industri og de fleste andre arbejdsgiverorganisationer har til bevidstløshed gentaget budskabet om, at Danmark mangler faglært arbejdskraft, og at det er en trussel mod fremtidig vækst.

Budskabet er trængt igennem i en sådan grad, at politikerne netop nu forsøger at finde frem til en gymnasiereform, som skal få flere til at søge over mod erhvervsuddannelserne. Alligevel kan arbejdsgiverne ikke blive enige, når regningen skal betales. Byggeriet vil have en solidarisk ordning for hele arbejdsmarkedet, mens Dansk Industri mener, at det ikke er muligt med én fælles ordning.

Mundhuggeri

Mens især Dansk Byggeri og Dansk Industri mundhugges til forhandlingsmøderne i DA-bygningen på Vester Voldgade i København, har de øvrige deltagere set til med stigende undren især over Dansk Industris holdning. Dansk Industri, der har 50 pct. af stemmene i Dansk Arbejdsgiverforening, har om nogen været fortaler for at få uddannet flere faglærte.

Og indtil for et halvt års tid siden var der ifølge Berlingske Business oplysninger bred enighed blandt arbejdsgiverne om linjen, når det handler om praktikpladser og incitamentsordninger.

Så hvad er det lige, der sker for arbejdsgiverne? Hvorfor smuldrer sammenholdet?

Først og fremmest eksisterer uenigheden ikke kun ar­bejds­gi­ver­or­ga­ni­sa­ti­o­ner­ne imellem, men også internt i Dansk Industri, der spænder over alt fra automekanikere over store servicevirksomheder til hastigt voksende IT-kometer.

Nogle medlemmer i DI som f.eks. automekanikerne står i samme situation som elinstallatørerne, de uddanner stort set alle mekanikere i Danmark, mens andre brancher ansætter dem.

Andre virksomheder i DI beskæftiger ikke faglærte og har derfor svært ved at se, hvorfor de skulle betale for at få uddannet flere af dem. Nu, hvor kravet om en ny form for incitamentsordning er blevet reelt fra regeringen og lønmodtagernes side, er balancen tilsyneladende tippet internt i DI.

Irritationen ulmer

Spekulationerne blandt de øvrige organisationer går nu på, om DI vil gøre brug af sin magt i DA til at trumfe sin holdning igennem over for de øvrige arbejdsgivere, eller om organisationen spekulerer i at løse den interne konflikt ved at undgå en fælles aftale om en incitamentsordning ved trepartsforhandlingerne og i stedet overlade det til regeringen at trumfe det igennem i Folketinget.

Det kunne måske være en god strategi, hvis ellers de øvrige arbejdsgiverorganisationer så stiltiende til. Men irritationen over Dansk Industris magt og måde at håndtere magten på under adm. direktør Karsten Dybvads ledelse har ulmet længe blandt organisationerne uden for DI-fællesskabet, men også internt i DI, hvor flere virksomheder gennem årene er skiftet til f.eks. Dansk Erhverv.

Kritikken går blandt andet på, at DI er blevet mere lukket og topstyret og lidt for ofte kører sololøb uden at orientere de øvrige DA-organisationer på forhånd.

Under efterårets flygtningekrise var der f.eks. irritation over DI og Karsten Dybvads linje, som gik ud på, at virksomhederne både kan og vil integrere flygtninge, og irritationen fulgte også med under trepartsforhandlingerne om integration.

Ånden er nu ude af flasken. Hvad konsekvensen bliver for trepartsforhandlingerne må tiden vise. Forhandlingerne ventes først afsluttet i august.