Sæt dine mål gennem visualisering

Du skal kunne se dit mål for dig, for at du kan nå dem. Det er hovedtanken bag englænderen Brian Maynes tilgang til sit selvudviklingskoncept, som – det indrømmer han gerne – ikke er noget nyt.

Et eksempel på Brian Maynes "Gold Mapping", hvor udgangspunktet er, at man skal tænke og drømme stort. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Brian Mayne har ikke noget vækkeur. Da han var mindre, gokkede han sig selv syv gange i hovedet for at komme ud af fjerene klokken syv, men sådan er det ikke længere.

Vejen til det glade og lykkelige liv er derimod det, som Brian Mayne har udviklet redskaber og skabeloner til. Han har selv opfundet sit »Goal Mapping«, der i høj grad bygger på hans egne livserfaringer. Konceptet bag Goal Mapping er fostret ud af den modgang, som Brian Mayne pludselig stod i som 29-årig.Her stod han, Brian Mayne, med en kæmpe gæld i banken og ude af stand til at læse de breve, som de sendte ham. Første skridt var at finde ud af de »forbandede bogstaver«, sagde han til sin omgangskreds. Det var lidt svært at tro på, for den tidligere diskotekejer havde ikke engang formået at bestå en eneste eksamen før i sit liv. Det bringer Brian Mayne frem til en af de vigtigste pointer i sit selvudviklingsprogram.

Nu nøjes han med at sige til sig selv, at han efter en dyb søvn hopper sprængfyldt med energi ud af sengen på det tidspunkt, han ønsker at stå op. Ganske simpelt.

Det er en af hovedpointerne i Brian Maynes forsøg på at nå ind til kernen af et godt og virksomt liv. Man skal tænke positivt og se lyst på tilværelsen.

»Der er intet nyt i det her, jeg fortæller jer. Det er beskrevet gennem flere tusinde år,« indrømmer Brian Mayne gerne under sit første besøg i Danmark som coach.

Syv trin at træde på

Grundlæggende er tanken, at man skal konkretisere sine mål i drømme og bruge syv punkter til at skitsere det kort, der skal til, for at målene bliver til noget. Først skal du tænke og drømme stort. Dernæst skal de prioriteres efter hvor vigtige, de er for dig, og tegne dem. Visualiseringen gennem dine egne tegninger er med til at vise dig, hvad der motiverer dig for at føre mål ud i livet. Efterfølgende skal du præcisere, hvornår du vil have målene gennemført, og hvad der skal til for at overkomme udfordringen. Sidst skal du overveje, om du kan klare udfordringen alene, eller du skal involvere andre.

Det er de syv punkter, som Brian Mayne siden 1995 har levet af at coache en lang række virksomheder og skoleelever i.

Konkurs bag koncept

Den nuværende coach skildrer, hvordan han voksede op i en »sigøjnerfamilie i underholdningsbranchen« uden faste rødder på kanaløen Isle of Wight.

Han begyndte at arbejde som 13-årig, og den tidlige afgang fra skolen betød, at han blev efterladt uden evnen til at læse og skrive. Som 19-årig startede han sit eget diskotek op og blev dermed den yngste englænder nogensinde med en udskænkningstilladelse. Det virkede jo billigere at blive fuld i sin egen bar end at bruge pengene et andet sted, fortæller han.

Forretningen var usædvanlig god, og i mange år synes hans skæbne gjort i underholdningsindustrien, som hans familie i årtier havde formet sig efter. Der blev råd til en bil, et hus og et giftermål. Bankfolk overtalte ham ligefrem til at stable endnu en natklub på benene, og det gjorde Brian Mayne så.

Men kreditorerne havde overset konjekturerne, der pludselig ramlede sammen om ørerne på gesjæften i slutningen af 1980erne. Ingen unge på øen havde længere råd til rave. Fra den ene dag til den anden var den nu 29-årige selvgjorte Brian Mayne konkurs og skyldte en million pund væk, og han forsvandt væk under dynen i sit hus. Alene, for konen forlod ham. Først da banken forlangte huset, indså Brian Mayne, at livet måtte være anderledes end den depression og angst for andre mennesker, der havde ramt ham, da forretningen forsvandt.

»Realiteter er ikke bare en ond drøm, man vågner fra,« siger han.

Vejen gennem mørket

»Dine stærkeste tanker flytter dig mod det, du helst vil. Også det, du helst vil undgå,« siger Brian Mayne.

Han bruger et eksempel fra sin gamle køreskolelærer, der fortalte ham, at man som chauffør aldrig skal kigge mod hullerne i vejen, fordi man uvægerligt vil komme til at ramme dem med bilen. I stedet er tricket at se mod den del af vejen, man vil køre på.

Derfor sagde Brian Mayne bare til sig selv:

»Jeg kan læse,« og små to år senere havde han overvundet sin dysleksi, fortæller han.

Uden uddannelse eller anden joberfaring end hans diskoteker, der mest handlede om at »party hard«, var der ikke mange arbejdsgivere, der bed på Brian Maynes CV. Han fik dog tilbud om at blive sælger på provisionsløn, og det takkede han ja til.

Dermed fulgte en anden opdagelse i Brian Maynes selvudviklingsprogram. Coachen kalder det selv for DAC-factor, og det står for »drive, attitude og confidence«. Han mener, at det er afgørende for enhver for at kunne performe.

Selvopfattelse et væsentligt element

Uden hver enkelt af de tre søjler er der ikke plads til at vise det bedste af sig selv, og Brian Mayne vender igen tilbage til selv­opfattelse som et af de væsentligste elementer for at gennemføre sine mål. Han uddyber det med sit eget forsøg på at holde op med at ryge.

»Jeg vil ikke længere være ryger,« sagde han til sig selv og alle andre.

To uger senere stod han igen ude blandt rygerne og røg »mere end nogensinde,« fortæller han. Det ledte Brian Mayne til at ændre fokus til kun at ville »indånde frisk luft«. Stadig med smøger og en lighter i lommen gik det op for ham, hvorfor han ikke kunne holde op med at fordærve sine lunger: Han havde sat sig selv et negativt mål. Essensen ved rygning er jo netop nydelsen og ved at stoppe med at give sig selv en nydelse, led han også et afsavn, lyder Brian Maynes analyse. Hvad, der skulle til, var erkendelsen af, at han ville være fri for altid at bruge penge på cigaretter, at sørge for at have en lighter i lommen og konstant have lyst til at gå udenfor.

»Jeg ønsker at være fri!« siger han højt.

Med det mål lykkedes det at kvitte den farlige fornøjelse, fortæller han.

Princippet med at fokusere på et positivt mål bruges også med stor effekt i en lang række afvænningskurser, fortæller Brian Mayne. Det ligger nemlig i forlængelse af »tænk dine bedste tanker«, slutter han af.