Sådan prioriterer topledelsen i krisetider

To ud af tre danske bestyrelser føler sig ikke klædt ordentligt på til kriseledelse, viser ny undersøgelse. Hvad er det lige man skal gøre - for at gøre det modsatte af, hvad konkurrenterne gør?

Læs mere
Fold sammen
1. Check en ekstra gang
Markedet ændrer sig – skab dig det sande billede af din virksomhed, ikke bare det, du gerne vil tro. Kom til bunds i, hvad det er, der driver virksomheden - hvad det er, virksomheden er bedst til og hvorfor. Opnå en forståelse af, hvordan virksomheden påvirkes af konjunkturnedgangen.

2. Vær beslutsom

Med stigende usikkerhed og ustabilitet er det vigtigt at træffe svære beslutninger tidligt. Fokusér utrætteligt på de primære værdidrivere og de primære risici på tværs af virksomheden. Lad være med blot at læne dig tilbage og vente - vinderne vil være dem, der kører sig i stilling til at drage fordel af opsvinget.

3. Husk ”cash is king”

Sørg for, at virksomhedens økonomi og arbejdskapital er i god stand; beskyt likviditeten; revurdér risici vedrørende finansielle transaktioner, finansiering ogpension. Mål resultaterne i forhold til økonomiske og ikke-økonomiske forpligtelser. Grib likviditetsstyringen praktisk an.