Sådan kom han gennem nåleøjet

Kampen om jobbene i den finansielle sektor er hård. Studenterarbejde og studenterjob ar to af de elementer, der betød, at Rahuvaran Pathmanathan fik arbejde i Danske Bank.

21BUSRahuvaran-Pathmanathan.jpg
Rahuvaran Pathmanathan bliver til daglig kaldt Varan. Udover jobbet i Danske Bank er han formand for og en af initiativtagerne til Network of Academics, der er et netværk for unge akademikere i Finansforbundet. Foto: Jonas Skovbjerg Fogh Fold sammen
Læs mere

Det stod bestemt ikke skrevet i kortene, at Rahuvaran Pathmanathan skulle ende i en bank. Han er udannet på Aalborg Universitet inden for IT og kommunikation. Mere præcist cand. scient i informatik.

Han kalder sig selv leddet mellem kunden og IT-nørden, og den mest direkte karrierevej ville være en stilling som projektleder i et reklamebureau eller lignende.

Men via studenterorganisationsarbejde havde han fået kontakt med Danske Bank og endte derfor med at søge et job i deres graduate-program, som er en række stillinger beregnet på nyuddannede akademikere. De kommer herefter ind i et uddannelses- og oplæringsforløb på mellem et og to år. Hos Danske Bank er det på 21 måneder.

Ansøgning krævede mange overvejelser

Rahuvaran Pathmanathan sendte en ansøgning, men det var ikke uden betænkelighed, da det var ensbetydende med mere tid på skolebænken.

»Jeg blev færdig som 24-årig, og nu ville jeg bare ud og arbejde. Jeg ville ikke sidde mere med skolebøgerne, og bankerne var ikke mit domæne,« siger Rahuvaran Pathmanathan, der til daglig bliver kaldt Varan.

»Men det var samtidig spørgsmålet, om jeg skulle tage den nemme løsning med et job i et reklamebureau med fem til syv medarbejdere under mig, som jeg umiddelbart er uddannet til, eller om jeg skulle vælge den totale udfordring, som jeg kunne lære en masse af,« siger Varan, der endte med at vælge det sidste. Først og fremmest fordi han derved blev ansat i en storkoncern, hvor der var flere muligheder. Han begyndte i Danske Bank Group IT, men sidder nu i Danske Markets, Business Development med IT-projekter.

»Jeg anede ikke, hvad renteswap og aktieoptioner var. Det skulle jeg lære. Og så er arbejdskulturen meget forskellig. Bankverden er konservativ og der er masser af hierarkier og strukturer. Det har krævet tilvænning,« siger Varan.

Studenterjob en fordel

I den finansielle sektor er det udover Danske Bank primært Nordea og Nykredit, der udbyder graduate-programmer. For de nyuddannede er det lidt af et nåleøje at komme gennem til stillingerne. Både Nordea og Danske Bank får nemlig langt flere ansøgere, end de skal bruge.

Varan mener, at han klarede testen ikke kun på grund af hans eksamenspapirer, men også fordi han har lavet studenterarbejde, haft studenterjob og et ophold i udlandet under studiet.

Hos Nordea bekræfter afdelingschef Marie Lück Søfelt, at banken ser på langt mere end blot eksamenspapirerne.

»Det er naturligvis en fordel, hvis man har haft studenterjob og lavet studenterarbejde samtidig med studiet. Det viser, at man er proaktiv og er i stand til at have mange bolde i luften på samme tid, og at man kan indgå i sociale relationer, hvor der stilles andre krav end de boglige,« siger Marie Lück Søfelt, der påpeger, at et udlandsophold også vægter noget.

»Udover faglighed, giver det en øget kulturel forståelse, som vi i Nordea sætter stor pris på,« siger Marie Lück Søfelt.

»Det teoretiske forventer vi, at alle akademikere kan. Man skal have noget mere at byde på. Det handler også om at vise, at man har drive og energi. At man hele tiden lyst til at gøre det lidt bedre,« siger Marie Lück Søfelt.