Sådan holder man 68erne på arbejdsmarkedet

I takt med at vi bevæger os imod livslang læring og et mere projektbaseret udviklingssamfund, hvor mennesket og dets indsats er hovedressourcen, vil vi se en større udviskning mellem arbejde og fritid . Vi vil få en større gruppe, der arbejder mere af lyst end af pligt, skriver Liselotte Lyngsø i dagens kommentar.

Men vi skal lige huske på, at 50 procent af dem, der skal pensioneres i de næste par år faktisk har været på arbejdsmarkedet siden 7. eller 9. Klasse.

”De har arbejdet ud fra et industrisamfunds logik, hvor det handlede om at tjene penge, så man kunne nyde sin fritid og sit otium. Det er let nok for embedsfolk, at sige de bare skal blive ved og ved – de er selv først kommet i gang på arbejdsmarkedet sidst i 20erne og ser frem mod en helt anden type arbejdsliv,” siger Anne Skare Nielsen og efterlyser derfor en overgangsperiode, hvor der opfindes nogle nye og mere rummelige løsninger.

Og det skulle helst være sket i går. Som fremtidsforsker har hun talt om den demografiske bombe, der tikker under samfundet, i de seneste 10 år. Alligevel har hverken virksomheder eller regering for alvor forberedt sig på de nye tilstande, mener hun.

Læs hele kommentaren og deltag i debatten.