Sådan får du din første bestyrelsespost

Hvis du drømmer om at supplere erhvervskarrieren med bestyrelsesposter, skal du ud at gøre opmærksom på dig selv. Brug af netværket er essentielt.

klumme
Hvis du vil i betragtning til en bestyrelsespost, er netværket det vigtigste redskab. Fold sammen
Læs mere
Foto: Randolf Berold/Iris

Vi skal have flere kvinder i bestyrelserne. Ja, det er fint, tænker du måske, men hvordan får man lige sådan en post? Kræver det ikke lang ledelseserfaring, de rigtige golfvenner, og at du er en mand på 50+? Jeg har spurgt to kvinder: Lotte Marschall, erfaren leder, og Laura Vilsbæk, ekspert i digital forretningsudvikling, om, hvordan de fik deres første bestyrelsespost.

Her peger begge på, at netværk er essentielt. Ifølge en undersøgelse af Tau Steffensen fra Aims International bliver 95 pct. af alle bestyrelsesposter i Danmark besat gennem netværk. Hvis dit netværk ikke er aktivt og bredt nok, må du investere i at bygge det op. Laura skabte sit netværk gennem bestyrelsesrelevante events, konferencer og »gå-hjem-møder« i brede ledelsesnetværk og erhvervsorganisationer som Dansk Erhverv, Dansk Industri mv.: »Så står du der kvinde, 38 år, i din blomstrede kjole og ligner absolut ingen af de andre. Det var ret grænseoverskridende for at være helt ærlig. Men omvendt tænkte jeg også, at hvis ham på knap 80 år kan have fem bestyrelsesposter, så er der nok også nogle, der kan bruge mine kompetencer.«

I sit netværk lærte Laura om bestyrelsesarbejde og blev mere skarp på egne kompetencer, samt hvilken værdi hun kunne tilføre en bestyrelse. Det var også her, hun delte budskabet om, at hun var interesseret i en post:

»Det er så vigtigt, at du siger dit ønske om bestyrelsesarbejde højt og helst til alle, det kan være relevant for.«

En fra Lauras netværk sendte hende et link til en opslået bestyrelsesstilling. Hun søgte og fik den, og i dag er hun oppe på fire bestyrelsesposter.

»Så står du der kvinde, 38 år, i din blomstrede kjole og ligner absolut ingen af de andre.«


Lotte Marschall, bestyrelsesformand for to og medlem af tre, anbefaler også at være opsøgende for at få den første bestyrelsespost: »I to-tre år fik alle at vide, at jeg havde lyst til bestyrelsesarbejde.« Lotte fik sin første post gennem sit netværk, da en tidligere kollega sad i en bestyrelse, hvor de manglede en med Lottes profil. Forinden havde Lotte været en del af to bestyrelser som observatør og råder andre til at starte her:

»Det er nemmere at starte med bestyrelsesarbejde, hvis du tilbyder din hjælp. Spørg, om du kan få lov til at være observatør i bestyrelsen og arbejde uden honorar i en periode. Det kan lede til et tilbud om at indtræde formelt i bestyrelsen på et tidspunkt, hvem ved? Men vigtigst af alt vil det klæde dig godt på til den første post.«

Hverken Laura eller Lotte har taget en formel bestyrelsesuddannelse. De er enige om, at det kan være en god idé, men har ikke oplevet det som en forhindring.

Hvor Lotte har lang ledelseserfaring, fik Laura sin første post, selvom hun ikke passer på den stereotype opfattelse af et bestyrelsesmedlem. En tommelfingerregel, når dit CV vurderes i bestyrelsessammenhæng, er: Jo større ledelses- og budgetansvar, desto bedre. Samt jo mere direkte kommercielt ansvar, desto bedre. At du har haft bundlinjeansvar, er ifølge Lotte essentielt, hvis du gerne vil i bestyrelser for større virksomheder, da du ellers vil have svært ved at afveje omkostninger vs. udbytte i forbindelse med nye strategier. Dog påpeger Laura, at 90 pct. af alle virksomheder i Danmark er små og mellemstore, som i stigende grad har brug for bestyrelsesekspertise inden for nye områder som f.eks. digitalisering, forandringsledelse, bæredygtighed, internationalisering eller innovation:

»Du behøver ikke være CEO eller CFO for at have den type af kompetencer. Du kan være en 30-årig kvinde, som har startet en techstartup, eller ansat i en stor virksomhed, hvor du har spillet en afgørende rolle i at åbne kontorer globalt.«

Det essentielle for din bestyrelsesværdi er, at du har bidraget til at sikre en virksomheds succesfulde udvikling. At du har de rette kompetencer eller branchekendskab. Og er helt skarp på den værdi, du kan tilføre virksomheden gennem dit bestyrelsesarbejde.

Begge kvinder råder til at starte med at gå efter bestyrelsesposter i mindre virksomheder.

»Det er nemmere at komme ind i bestyrelsen for en mindre virksomhed, og her kan du gøre en stor forskel. Desuden er det sjovt, at der er så kort fra beslutning til handling,« afslutter Laura.

Både Laura og Lotte er gode eksempler på proaktive bestyrelseskvinder, som har fået godt gang i deres bestyrelseskarriere. Men virksomhederne skal også være proaktive, når det kommer til at skabe større diversitet i bestyrelsen. Det vil være udgangspunktet for næste klumme.

Sarah Hammeken arbejder som selvstændig coach og mentaltræner. Hun er ICF-certificeret mastercoach med en master i psykologi og ledelse. Tidligere har hun arbejdet som konsulent og projektleder hos større globale virksomheder.