Roser i de rette doser

Anerkendelse fra chefen kan være med til at mindske længerevarende sygefravær.

Foto: Scanpix Danmark.
Læs mere
Fold sammen

Jeg er nok ikke altid den bedste til at give anerkendelse til mine medarbejdere, så de rent faktisk er klar over, at jeg værdsætter deres arbejdsindsats,« sagde én af mine kollegaer til mig, da vi for et stykke tid siden talte sammen om en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Undersøgelsen peger på, at anerkendelse fra chefen kan være med til at mindske længerevarende sygefravær, som kommer af søvnproblemer.

Min kollega er desværre ikke alene om denne »forglemmelse«. En undersøgelse, som Søndagsavisen foretog sammen med YouGov sidste år, viste, at 24 procent af danskerne høster anerkendelse hos deres chef mindre end én gang om året, og 27 procent af de adspurgte får anerkendelse for deres arbejdsindsats mindre end en gang om måneden.

Hvor er det egentlig ærgerligt, at ledere ikke benytter sig af dette ret effektive ledelsesværktøj, når vi ved, hvor stor betydning anerkendelse kan have på trivsel, motivation og sygefravær samt ikke mindst den gevinst, at glade og tilfredse medarbejdere som regel også smitter af på virksomhedens bundlinje.

Samtalen med min kollega endte med en snak om hans »undskyldning« for den manglende anerkendelse. Han havde tidligere været ansat i en virksomhed, hvor det ikke rigtig var en del af virksomhedens kultur, at man strøede om sig med anerkendelse og rosende ord.

Det var en produktionsvirksomhed, hvor det handlede om at producere, og det var dét. Medarbejderne kendte opgaverne, og de vidste, hvad der blev forventet af dem. Direktørens ledelsesstil var kontant og retningssættende, og derfor blev virksomhedens ledelsespraksis aldrig udfordret eller diskuteret.

Direktøren var rollemodel og kulturbærer, og det lå stadig i min kollegas bevidsthed, at anerkendelse kun blev givet i ganske særlige tilfælde.

Min holdning til anerkendelse og ros er, at det skal gives i de rette doser, når der er en anledning til det, og ikke bare deles ud med rund hånd. Det skal være ærligt ment og fortjent, og så skal det gives præcist og konkret for både store og små indsatser.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at engagement i jobbet og anerkendelse går hånd i hånd. Det kan være svært at bevare begejstringen og engagementet, hvis man aldrig nogensinde får ros eller anerkendelse – og det gælder uanset, om man befinder sig på leder- eller medarbejderniveau. Alle ønsker at føle sig anerkendt og værdsat. Jeg siger ikke, at hvis bare vi som ledere husker at rose og anerkende medarbejderne, vil hverdagen være konfliktfri, effektiviteten stige og sygefraværet være lig nul.

Men jeg er slet ikke i tvivl om, at hvis man som leder bringer anerkendelse ind i sin ledelse, vil det få en mærkbar effekt på sigt – og i høj grad også på sygefraværet. Og måske især på det sygefravær, som ofte har en varighed af få dage.

Hvis man er syg, er man selvfølgelig syg, og så må man blive hjemme, indtil man føler sig frisk nok til at genoptage sit arbejde. Men jeg vil faktisk vove den påstand, at hvis man er en del af et godt arbejdsfællesskab, og man har en leder, som har fokus på sine medarbejdere og har en anerkendende ledelsesstil, kan det have en lige så god effekt på helbredet som den influenza­vaccination, mange virksomheder tilbyder deres medarbejdere.

For mig at se findes der ingen undskyldning for, at man som leder ikke giver ros og anerkendelse, hvis og når der er en god anledning til det.

Lige så sikker jeg er på, at ros og anerkendelse kan være med til at mindske for eksempel sygefravær, lige så sikker er jeg på, at hvis en leder aldrig roser eller anerkender, så kan det føre til mistrivsel blandt medarbejderne og i sidste ende øget sygefravær.

Vibeke Skytte er direktør i Lederne