Roblon ansætter Lars Østergaard som ny topchef

Roblon har ansat Lars Østergaard som selskabets nye administrerende direktør.

Det oplyser koncernen i en meddelelse til fondsbørsen.

Lars Østergaard kommer fra en stilling som administrerende direktør i Royal Arctic Logistics og har erfaring som topleder fra flere større industrivirksomheder.

Den nye direktør vil tiltræde stillingen 5. januar og indgå i et lederteam med finansdirektør Carsten Michno og driftsdirektør Kim Müller.