Rimelig lønpolitik fremmer tilliden

Sidste uges dilemma handlede om Ida, der er HR-direktør i en stor industrivirksomhed. Ida er leder for 12 medarbejdere. Tre af dem er chefkonsulenter, og alle tre er ansat inden for de seneste tre år.

Søren er den sidst tilkomne. Han blev ansat et års tid efter de to andre, selvom budgettet på det tidspunkt ikke helt rakte til at aflønne endnu en chefkonsulent.

En dag opdager han, at hans løn er væsentligt lavere end de to nærmeste kollegaers, og han beder sin chef om øjeblikkelig lønforhøjelse, selvom han ved den seneste lønforhandling fik en pæn stigning på fem procent.

Løn handler ikke kun om penge, anerkendelse og motivation. Håndtering af lønspørgsmål handler også om tillid, siger ledelsesrådgiver hos Lederne, Michael Uhrenholt.

Jeg tvivler på, at det gør noget godt for tilliden mellem Ida og Søren, at han selv skal opdage, at han har et stort lønefterslæb. Som leder havde Ida nok stået bedre, hvis hun selv havde taget fat om sagen og tilbudt Søren en fair løn, siger Michael Uhrenholt.

En fair løn betyder ikke nødvendigvis, at Søren skal have det samme i løn som sine kollegaer.

Det handler om rimelighed, om at medarbejderen skal være tilfreds med sin løn. I nogle tilfælde kan en medarbejder udmærket være tilfreds med en løn, der ligger under gennemsnittet. Det kan blandt andet afhænge af den konkrete situation og de livsfaser, medarbejderen befinder sig i. Men det vækker sjældent tilfredshed, at en medarbejder selv skal opdage, at han eller hun får markant mindre i løn end kollegaerne, siger Michael Uhrenholt.

Hvis Ida er tilfreds med Søren som medarbejder, anbefaler ledelsesrådgiveren derfor Ida at gå til den øverste ledelse og bede om penge til at løfte Sørens løn, som foreslået i løsning nummer tre. Det handler både om at motivere Søren og om at fastholde en god medarbejder.