Reklamebranchen vrister sig fri af klicheerne

Reklamebranchen som arbejdsplads er speciel, bl.a. fordi der ikke er en specifik uddannelsesvej til at komme ind i den. Den er også omgærdet af mystik og fordomme, men i realiteten er der ikke meget »Mad Men« over den.

Tine Aurvig-Huggenberger er adm. direktør for brancheorganisationen Kreativitet & Kommunikation. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen

Mange brancher er underlagt stereotype betragtninger om, hvordan de er som arbejdspladser. Det er naturligt nok. Har man ikke insiderviden, så kan man hurtigt komme til læne sig op ad klicheerne, når man skal sætte en etiket på noget.

En af de brancher, der nok er hårdt ramt af omverdenens stereotyper, er reklamebranchen. Udefrakommendes holdninger bygger ofte på ting som dokumentarprogrammer og TV-serier som »Mad Men« – samt historier om buldrende budgetter og overdrevent positive produktbeskrivelser.

Nogle historier kan godt have noget på sig, men realiteten i dag er en helt anden, lyder det fra Tine Aurvig-Huggenberger, der er administrerende direktør for brancheorganisationen Kreativitet & Kommunikation. Hun kender dog udmærket til fordommene.

»Jeg støder ind i fordommene af og til. Det er tit opfattelsen af, at reklameverdenen er en flamboyant branche, hvor der er vildt gang i den. Der er selvfølgelig et gran af sandhed i det, men heller ikke mere end det. Det er faktisk en spændende branche – ikke mindst fordi den formår at favne mange vidt forskellige kompetencer,« siger hun.

Kreativitet er et kodeord

Tine Aurvig-Huggenberger mener, at en af branchens karaktertræk er den store diversitet blandt medarbejderne. Der er ikke nogen direkte uddannelsesvej, der fører ind i bureauverdenen. Branchen er bygget op af mennesker, som har baggrund i alt fra kommunikation og filmverdenen til IT-sektoren og meget mere.

»Kodeordene er nok kreativitet og passion – og ikke så meget en specifik uddannelse. Det er faktisk en af de få brancher, hvor du stadig kan komme ind fra gaden og blive autodidakt, hvis du har talent for det. Det siger jeg også til unge. Hvis man har passionen, så har man allerede noget at bidrage med,« siger hun.

Samme mønster genkender Mette Hejl, der er direktør for bureauet Pravda. Hendes 28 medarbejdere har også baggrunde fra alle ender og kanter af erhvervslivet og universitetsverdenen. Hun fik selv sin erfaring på et bureau for lidt over ti år siden – i dag er hun ejer af et business to business-orienteret bureau i Aarhus.

Hornbriller og espresso

Mette Hejl erkender, at det af og til kan gå stærkt i hendes bureau, men det er ikke meget anderledes, end det er på andre deadlineprægede arbejdspladser. Hun forsøger at sikre, at medarbejderne ikke knokler sig ihjel ved at have fokus på produktet.

»Der skal jo være en balance mellem ens privat- og erhvervsliv. Selvfølgelig er der perioder, hvor man giver den maksimal gas, men her i huset får man ikke ekstra point af, at lyset er tændt på kontoret klokken 21. Her får man point, når man laver løsninger, der virker for vores kunder,« siger hun.

Mette Hejl genkender klicheerne om, hvordan det er at arbejde i branchen, men dem ler hun af. Der er hverken meget »Mad Men« eller smarte kreativtyper på kontoret. Medarbejderne minder i hendes optik om dem, man møder alle mulige andre steder.

»Jeg kender godt 90er-karikaturen af reklamebranchen som én, der er befolket af mennesker med smarte hornbriller, og som konstant har en lille espressokop i hånden. Sådan er det altså ikke her. Ja, vi er et kreativt bureau – men altså også med hardcorebusiness- og bundlinjefokus,« siger hun.