Rejsedronning i kometfart

Harriet Green har på to år som topchef fået vendt rejsegiganten Thomas Cook, der blandt andet ejer Spies. Hun fik jobbet på en uopfordret opringning til formanden.

Harriet Green garanterer sine 35.000 medarbejdere svar på spørgsmål via e-mail inden for 24 timer og sover ikke meget mere end fire timer om natten. Foto: Leon Neal/AFP Photo Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Hvad holder jer tilbage? Da jeg fik jobbet i Thomas Cook, blev jeg ikke headhuntet. Ingen henvendte sig. Jeg kontaktede formanden og sagde: »Jeg tror, at du har brug for mig.« Jeg havde aldrig mødt ham før.«

Harriet Green, direktør for rejsegiganten Thomas Cook, mangler ikke selvtillid. Og hun punker gerne sine medsøstre til at hanke op i ambitionerne. Som i ovenstående citat fra en konference for erhvervskvinder i London sidste år.

Det er efterhånden en legende, at Harriet Green for at få jobbet i Europas næststørste rejseselskab vitterligt greb telefonen og uopfordret ringede til formanden Frank Meysman for at forklare, hvorfor hun var den bedste kandidat til jobbet. Hun sendte et CV, som viste, at hun ikke havde den fjerneste erfaring med rejsebranchen. Den hidtidige karriere var tilbragt i distributions- og elektronikbranchen.

Men hun kunne lede virksomheder i forandring, hun havde arbejdet på fire kontinenter, og hun kunne lede mennesker. Og så havde hun allerede en plan klar.

Den britiske rejsekoncern, der via en fusion med MyTravel i 2007 blandt andet overtog Ving, Tjæreborg, Spies og Skibby, havde i hvert fald brug for nogen. Det var i 2012.

Omsætningen var stort set faldet uafbrudt i fem år, gælden var på 1,25 milliarder pund, og uro i Mellemøsten oven i økonomisk krise havde tæret på bundlinje og arbejdsmoral.

Hård opgave

Hendes egen analyse var klar. Der var gjort for mange og for dyre opkøb. Rejsekoncernen var nået op på at omfatte 84 forskellige brands uden en overordnet identitet, og den blev drevet mere på myter om rejsevaner end markedsresearch på, hvad kunderne ville have. Den digitale udfordring var ikke tacklet – hverken med netsalg eller sociale medier.

Opgaven var hård, og det meste af ledelsen blev skiftet ud i løbet af bare tre måneder. Der skulle træffes upopulære beslutninger om besparelser, afskedigelser og nedlæggelse af rejsebutikker. Investorer, analytikere og banker skulle overbevises om, at det var bæredygtigt. Kunderne skulle vindes tilbage.

Men først og fremmest skulle medarbejderne overbevises. Og den ellers så hårdt drevne Harriet Green valgte at moderere sin fremgangsmåde.

»Jeg var langt mindre hård, langt mindre aggressiv. Jeg var stadig meget fokuseret på tidsfaktoren og problemerne, men samtidig også på at skabe et miljø, hvor folk kunne tro på sagen,« har hun udtalt.

Som hun altid har gjort i sin karriere som leder, lagde hun ud med at sende en e-mail ud til samtlige ansatte – godt 35.000 – med opfordring om at komme med spørgsmål, feedback og forslag. Omkring 8.000 svar kom tilbage. Og hun skrev selv igen på samtlige e-mails, hvilket hun fortsat gør i dag. »Spørg Harriet« kalder hun metoden, med garanteret svar i løbet af 24 timer.

Ikke uden grund er hun beskrevet som en decideret »feedback-junkie«, der også gerne beder sine børn om respons og åbent svarer på kritik på sin Twitter-konto. Hun gemmer stadig de over 20 360-graders evalueringer, hun har været igennem i sin karriere.

Fire timers søvn

Resultaterne er ikke udeblevet. Aktiekursen er steget godt 950 procent, siden Harriet Greens tiltrædelse, og Thomas Cook kom ud af 2013 med det første overskud i tre år. Det seneste halvårsresultat er ganske vist atter præget af uro i Mellemøsten, men selskabet er på forkant med de udstukne spareplaner, og gælden er halveret.

Det har imponeret nok til, at Harriet Green i maj blev kåret til årets erhvervskvinde i Storbritannien.

Tempoet og ambitionsniveauet er med andre ord højt. Hun sover ikke meget mere end fire timer i døgnet og dyrker gerne yoga ved firetiden om morgenen, før hun svarer på e-mails og vandrer afsted til toget fra boligen i Oxford. End ikke i valget af mage spilder hun tiden. Efter eget udsagn valgte hun sin mand på syv sekunder. »Jeg er en fortrinlig menneskekender,« har hun kommenteret den præstation med.

Seks år til at fikse tingene

Thomas Cook-jobbet har hun kun tænkt sig at bestride i seks år. »Formår man ikke at fikse tingene på seks år, bør man alligevel fyres.«

Og presset frygter hun ikke. »Hvad er det værste, der kan ske? At jeg fejler. Jeg vil formentlig ikke arbejde på dette niveau igen. Mange, især kvinder, bekymrer sig alt for meget om at tage chancer,« udtalte hun i maj til avisen The Telegraph.

Går det galt, har hun en plan B: »Jeg ser, at de averterer efter barpersonale på King’s Head i Oxford. Det ved jeg, at jeg kan.«