Regnskabsprofessor topscorer på private bijob

CBS-professor Thomas Plenborg, som er ekspert i regnskab og revision, tjener 2,2 mio. kroner på bestyrelsesposter i det private erhvervsliv. Carlsberg-formanden, professor Flemming Besenbachers bestyrelseshonorar er endnu højere, men modregnes i professorlønnen.

Nina Smith, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, Thomas Plenborg, prof. i regnskab og revision ved Copenhagen Business School, Majken Schultz, prof. i ledelse ved Copenhagen Business School og Flemming Besenbacher, prof. i nanofysik ved Aarhus Universitet.
Læs mere
Fold sammen

En håndfuld universitetsprofessorer er stærkt efterspurgte i bestyrelseslokalerne og kan mangedoble deres lønninger som offentligt ansatte med millionhonorarer fra det private erhvervsliv. Blandt dem er CBS-professor Thomas Plenborg, som er ekspert i revision og regnskab ved CBS. Han hæver som næstformand i transportgiganten DSV et honorar på en mio. kroner. Hertil kommer honorar som menigt bestyrelsesmedlem i Saxo Bank på en rund million og COWI Holding, hvor han hæver 200.000 kroner som menigt medlem. Altså i alt 2,2 mio. kroner, som kommer oven i professor-lønnen.

Formanden for Carlsberg A/S og Carlsbergfondet, professor i nanofysik ved Aarhus Universitet Flemming Besenbachers samlede bestyrelseshonorar er højere end Thomas Plenborgs, nemlig over 2,4 mio. kroner, som han modtager som honorar for sine to formandsposter i Carlsberg-koncernen. Men Besenbacher oplyser, at han har droslet professorjobbet meget ned, og at lønnen fra universitetet modregnes i hans bestyrelseshonorarer fra Carlsbergfondet.

»Jeg er ikke fuldtidsansat som professor på Aarhus Universitet. Jeg underviser ikke længere og har trukket mig fra alle administrative opgaver og udvalg. Jeg er ikke længere centerdirektør på iNANO, Interdisciplinary Nanoscience Center, som jeg var fra 2002-2012, og jeg er heller ikke længere vejleder for speciale- og ph.d.-studerende,« skriver Flemming Besenbacher i en mail til Berlingske.

Opgradering

På tredjepladsen kommer økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Nina Smith, hvis i alt fem bestyrelsesposter i Carlsberg A/S, Carlsbergfondet og Nykredit-koncernen indbringer hende over 1,6 mio. kroner, når hun om kort tid rykker op som formand og næstformand i tre selskaber. Nina Smith har yderligere en håndfuld poster i ejendomsselskaber i Carlsberg-koncernen. Men de giver ikke særskilt honorar.

Professor i ledelse ved CBS, Majken Schultz, har været efterspurgt som bestyrelsesmedlem i det private erhvervsliv i mange år. Hun sad frem til 2013 i en årrække i Danske Banks bestyrelse, og i dag har hun bestyrelsesposter i B&O, slagterigiganten Danish Crown, det statslige Danske Spil og Realdania. De fire bestyrelsesposter indbringer hende en god million kroner.

Overgår dommernes indtægter

Ifølge en undersøgelse, som CBS selv har foretaget på basis af tal fra 2013, ligger en professorløn fra godt 700.000 og frem til godt 900.000 kr. efter anciennitet, så bestyrelseshonorarerne fylder godt i lønposen.

Universitetsprofessorernes indtægter fra bijob overstiger eller ligger på linje med dommernes, når det kommer til honorarets størrelse. Tal fra Bibeskæftigelsesnævnet viser, at de bedst lønnede højesteretsdommere i 2014 hentede over en mio. kroner i ekstraindtægter fra bijob.

På CBS er ledelsen glad for forskernes bestyrelsesjob – hvis ellers professorerne passer deres forskning og undervisning. Men forskerne skal spørge deres institutbestyrer først – og de risikerer at få nej, hvis de ikke er flittige nok i jobbet på CBS.

»Vi ser positivt på, at vores forskere bringer deres forskning i anvendelse i erhvervslivet. Det er en del af vores business & society-strategi, at vi skal ud og forstå, hvad der foregår. Vi synes, at den gensidige erfaringsudveksling er vigtig. De eksterne job må bare ikke tage overhånd,« siger CBS’ forskningsdekan, Peter Møllgaard, som oplyser, at institutbestyrerne skal godkende og registrere alle forskernes konsulentopgaver og bestyrelsesposter.

»Det sker, at en institutbestyrer siger nej til en forsker, som ønsker at påtage sig en ekstern opgave. Hvis vi f.eks. synes, at den pågældende ikke leverer nok i undervisning eller forskning, så meddeler vi vedkommende, at han eller hun er nødt til at koncentrere sig om vores kerneprodukt,« forklarer han.

Ifølge Peter Møllgaard kan det betyde noget for forskerne at tjene ekstra gennem bestyrelsesposter: »Jeg har selv to bestyrelsesposter. Den ene honoreres med 120.000 kr., mens den anden er ulønnet. Nogle gange betyder lønnen noget, andre gange betyder det mere, at det er en spændende opgave,« siger han.

Tilsvarende lyder fra Aarhus Universitet: »Forskernes bijob ser vi som en god ting og en del af vores forpligtelse til at vidensdele med samfundet omkring os – så længe forskerne passer deres arbejde,« sagde Thomas Pallesen, som er dekan for universitetets erhvervs- og samfundsuddannelser, til Berlingske tirsdag.