Råt arbejdsmiljø: »Du lyder ikke så sexet som sidst, vi talte sammen«

Kvinder kan sagtens klare en kontant omgangstone, men de er trætte af sexistiske bemærkninger, siger Trygs HR-direktør i en reaktion på sidste uges diskussion i Berlingske om dansk (maskulin) ledelseskultur. »Mænd har det faktisk sværere med direkte konfrontationer,« siger Miriam Igelsø Hvidt.

»For nylig fik jeg at vide af en mandlig kollega, at jeg ikke »lød lige så sexet som sidst«, fordi jeg nu var kommet mig over en influenza, der havde sat sig på min stemme og gjort den mere ru. Det er ikke ok,« siger Miriam Igelsø Hvidt, som er direktør for HR, Jura & Facilities hos Tryg.
Læs mere
Fold sammen

Kvinder er ikke sarte og kan sagtens klare en kontant omgangstone, men de er trætte af sexistiske bemærkninger om udseende og adfærd.

Det siger forsikringskoncernen Trygs HR-direktør i en kommentar til sidste uges artikler i Berlingske om ledelseskultur og arbejdsmiljø i danske virksomheder set fra en feminint synsvinkel.

»For nylig fik jeg at vide af en mandlig kollega, at jeg ikke »lød lige så sexet som sidst«, fordi jeg nu var kommet mig over en influenza, der havde sat sig på min stemme og gjort den mere ru. Det er ikke ok,« siger Miriam Igelsø Hvidt, som er direktør for HR, Jura & Facilities hos Tryg.

Miriam Igelsø Hvidt reagerer på en række artikler i Berlingske, hvor ledelseskulturen i danske virksomheder kritiseres for at være rå, konfronterende og sarkastisk. Kulturen skræmmer kvinder væk, fordi de ikke bryder sig om den kontante tone, lød det fra karriere-coach Birgitte Baadegaard i avisen i sidste uge.

Miriam Igelsø Hvidt er uenig. Hun mener sagtens, at kvinder kan klare en kontant tone - men det, de virkelig er trætte af er mændenes sexistiske bemærkninger:

“En kontant tone er bestemt ikke forbeholdt mandlige ledere. Det er således ikke min erfaring, at kvinder generelt har noget problem med tydelig kommunikation, mens mange mandlige ledere har svært ved konfrontationer og direkte meningsudvekslinger,” siger hun.

»Til gengæld synes de færreste kvinder om sexistiske kommentarer om deres udseende eller adfærd, og det forekommer stadig for ofte. Kvinder er ikke sarte i forhold til direkte kommunikation og svære diskussioner. Det skal bare ikke forveksles med, at al direkte kommunikation - herunder den der går på køn.«

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Inger Kirk, som har været HR-direktør hos TDC, DSB og DR og i dag driver sit eget konsulentfirma, hvor hun bl.a arbejder med ledersparring både i offentligt regi og i private virksomheder, giver Miriam Igelsø Hvidt ret:

»Det er ikke den barske omgangstone, som skræmmer kvinder væk. Jeg møder ikke nogen forskel på mænds og kvinders konflikthåndtering, og vi skal passe utrolig meget på med stereotyper, for vi er forbavsende ens. Men sexismen er supertræls. Man bliver træt af at blive stemplet i relation til sit køn. Vi er meget forskellige. Jeg er mig selv og har min faglighed. Og hvis folk ikke kan se mig for det, men putter mig i en kasse, så bliver jeg træt,« siger hun. Jais Valeur, som er ny topchef i slagterigiganten Danish Crown, advarede i Berlingske i sidste uge mod, hvad han kalder macho-kulturen med ekstrem sport, stram lycra og mandlige ledertalenter, der løber solen sort. Slagteri-bossen vil skabe en mere feminin arbejdskultur, som ambitiøse kvinder kan spejle sig i for at tiltrække flere kvindelige talenter til den maskuline virksomhed, hvor 80 pct. af de ansatte og 93 pct. af ledelsen er mænd.

Miriam Igelsø Hvidt anholder Jais Valeurs udmelding. Hun mener nemlig, at debatten har det med at forfalde til stereotyper om, at kvinder er følsomme og optaget af work-life balance, mens mænd er nogle rå sportstosser. Ingen af delene er rigtige efter hendes mening:

»Det er nok rigtigt, at mange mandlige topledere kører en lad-os-yde-nogle-fantastiske-sportspræstationer-kultur. Men på mange måder er den lige så ekskluderende for mange mænd som for mange kvinder, for den handler dybest set mest om nogle fysiske præstations-idealer og mindre om køn,« siger hun.

»Der er flere mænd end kvinder, som vil være i livsfare, hvis de skal cykle op ad lodrette bjerge i Frankrig, løbe »mud-race« gennem uhyrlige forhindringer eller fridykke. Flere mandlige ledere er mere overvægtige og i dårligere form end mange kvindelige ledere og dertil lettere at »lokke« på en limpind om at skulle præstere fysisk for ikke at skille sig ud.”

»Bliver vi oprigtigt bedre ledere af at gennemføre iron-man, eller er det bare dejligt konkret? Hvorfor er det ikke bedre at skulle skrive et digt eller synge en sang for sine medarbejdere? Det sidste ville jeg som kvindelig leder synes var væsentligt mere grænseoverskridende end at løbe marathon. For det har jeg selvfølgelig også gjort,« siger hun.

Slagterichef Jais Valeur er gået på jagt efter nye kvindelige rollemodeller i sin virksomhed. Og det skal ikke være typen af super-kvinder, som løber fra mændene i marathon eller praler af, hvor kort barsel, de har holdt, pointerede han i sidste uge.

Miriam Igelsø Hvidt tror meget på rollemodeller, men igen synes hun, at Jais Valeurs argumentation halter: »Hvorfor er det nødvendigvis kun kvinder, der skal trække dagsordenen om work-life balance? Hvad med også at finde nogle mandlige rollemodeller, der tør stå ved, at de gerne vil have et liv sammen med arbejdet? Dem har vi da f.eks. nogle stykker af i Tryg, og min oplevelse er også, at det fylder mere og mere for de unge mænd, der kommer ud på arbejdsmarkedet,« siger Trygs HR-direktør, som understreger, at hun er enig i, at det er en vigtig samfundsmæssig opgave at få flere kvinder ind i ledelsen af danske virksomheder.

Billedtekst: »Der er flere mænd end kvinder, som vil være i livsfare, hvis de skal cykle op ad lodrette bjerge i Frankrig, løbe »mud-race« gennem uhyrlige forhindringer eller fridykke. Flere mandlige ledere er mere overvægtige og i dårligere form end mange kvindelige ledere,« siger Trygs HR-direktør Miriam Igelsø hvidt.