Presset stiger på danske topchefer

Den øverste chef mister sit job hurtigere end nogensinde. Hårdere konkurrence og stigende pres fra ejerne er årsagen, vurderer eksperter.

»Hvis du tidligere kunne nøjes med at lave et godt 100 meterløb en gang eller to om året, så skal du i dag gøre det en gang om måneden,« siger Lars Sandahl, der selv har haft ledende poster i ISS og SAS. Foto: Linda Kastrup Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De øverste chefer i danske virksomheder er under pres. Hårdere konkurrence og stigende krav fra ejerne får bestyrelserne til at skifte ledelse hurtigere end nogensinde før. Endnu flere topchefer vil miste deres job i de kommende år, men en række erfarne danske bestyrelsesformænd siger, at tempoet er ved at være for højt.

»Hvis du tidligere kunne nøjes med at lave et godt 100 meterløb en gang eller to om året, så skal du i dag gøre det en gang om måneden. Det har kapitalfondene og andre professionelle investorer en stor del af æren for, og det har medført, at andre ejere er blevet inspireret og stiller tilsvarende krav,« siger Lars Sandahl, der selv har haft ledende poster i ISS og SAS og i dag finder nye ledere gennem headhunterselskabet Flensby.

Blandt de 1.000 største danske virksomheder valgte de 141 at skifte topchef i 2012, viser en nylig gennemgang fra Økonomisk Ugebrev. Tallet er steget fra 124 i 2011 og fra 95 udskiftninger året før.

Det skyldes blandt andet stigende fokus på, at ejerne skal være mere aktive. Derfor griber bestyrelserne hurtigere ind over for de topchefer, som ikke lever op til forventningerne. Det mener blandt andre Vagn Sørensen, der sidder i en stribe tunge danske bestyrelser og blandt andet er formand for TDC og FLSmidth. Han peger på, at kapitalfondene har været med til at øge presset.

»Der er skiftet meget ud i de danske bestyrelser, og der er kommet nogen ind, som er vant til at arbejde mere aktivt med ledelsesskifte,« siger Vagn Sørensen.

Kapitalfonde kom for alvor til Danmark for små ti år siden, da de blandt andet købte virksomheder som ISS og TDC. Vagn Sørensen mener, at fondene især er gode til at reagere hurtigt, når omverdenen skifter.

»De er vant til, at en virksomheds opgave kan skifte undervejs. Derfor kan det være en anden profil, man har brug for, selv om den nuværende ledelse har gjort det ganske udmærket. Det kan være nogle andre ting, der kræves fremadrettet,« siger Vagn Sørensen, der også er rådgiver for den store svenske kapitalfond EQT.

Undersøgelsen fra Økonomisk Ugebrev viser, at en topchef i dag i gennemsnit sidder seks-syv år. Fremtiden kan vise, at tiden som topchef bliver endnu kortere.

»Vi kan komme til at se, at ledere vil sidde i endnu kortere tid end i dag. Men jeg tror, det vil nå et stabilt niveau på et tidspunkt, fordi der også er en erkendelse af, at du først er rigtig effektiv som CEO efter et par år,« siger Vagn Sørensen.

Globalisering

Steen Weirsøe stod tidligere i spidsen for trælastkoncernen DT Group, der i en periode også var ejet af en kapitalfond. Han mener, at i takt med at virksomhederne breder sig til andre lande, så stiger konkurrencen.

»Der er ikke mange halvmonopolistiske virksomheder tilbage. Konkurrence går i dag mere over grænserne, og det er med til at presse topcheferne,« siger Weirsøe.

Han peger på, at bestyrelserne i dag bedre kan sammenligne udviklingen i de forskellige lande i takt med, at virksomhederne er blevet større.

»Der stilles hele tiden spørgsmål til f.eks., hvorfor resultaterne ikke er lige så gode i Danmark, som i den tilsvarende virksomhed i Sverige. Derefter begynder bestyrelsen at vurdere, om det er den rigtige mand, der er i spidsen,« siger Weirsøe.

Længevarende regimer

Martin Iversen, professor fra CBS i København, er enig i, at den stigende konkurrence har stor indflydelse på, at bestyrelserne hurtigere skifter topdirektørerne ud.

»Hvis du har et mindre konkurrencepræget miljø, så vil du have én tendens til længerevarende regimer. Tidligere kunne topdirektører sidde i 10-15-20 år, og mange steder havde virksomhederne basalt set den samme strategi og opfattelse af markedet. Men nu hvor internationaliseringen og globaliseringen har gjort konkurrencevilkårene anderledes, ser vi flere udskiftninger,« siger Martin Iversen.

Et liv efter topjobbet

Lars Sandahl mener, at bestyrelserne i højere grad forsøger at sikre, at den samlede direktion er egnet til den situation, som virksomhederne står i. Det er ændret flere steder efter den finansielle krise.

»Hvis man over fem-seks år har gennemgået hårdhændet fokus på optimeringer og rationaliseringer, kan det være svært at vende rundt og for eksempel fokusere skarpt på toplinjevækst. Der kan det være nødvendigt at skifte dele af ledelsen, fordi de samlede kompetencer i topledelsen skal være i god tråd med den strategi, som virksomheden har,« siger Lars Sandahl.

Steen Thomsen, professor fra CBS, peger på, at mulighederne i dag er større for et professionelt liv efter jobbet som topchef.

»Der findes i dag et liv efter direktørjobbet på en anden måde, end der gjorde tidligere. Hvis man i gamle dage gik af som direktør, var man ikke noget, og man tabte sin identitet. Det er man i dag, hvor der er bestyrelsesposter, rådgivere for venturekapital og kapitalfonde og mange andre ting,« siger Steen Thomsen.

Han mener, at jobbet slider mere på topcheferne end tidligere.

»Man forventer måske også noget mere af direktørerne. I gamle dage var der en vis tid til privatliv og social aktivitet. Men i dag skal man være ude hele tiden, det er hårdt, og så kan det være svært at motivere direktørerne til at fortsætte og i det hele taget holde til det,« siger Steen Thomsen.