Politikerne holder liv i finansens fede katte

Ligesom musikken har en Rock Nalle, har finansen også sin Rock Nalle.

Foto: Thomas Lekfeldt. Byline - bylinebillede Jens Chr. Hansen, BM Business
Læs mere
Fold sammen

Kosmopolitten Björn Wahlroos. Finsk statsborger, bosiddende i Sverige, professorater i USA og verdensmand med klare holdninger til international politik, finans, livet og døden og hvordan verden i øvrigt skal skrues sammen. Altså set fra den 62-årige Björn Wahlroos’ udkigspost. Han er en erhvervsmand uden de sædvanlige forbehold, et jakkesæt uden omsvøb. »Straight from the gut,« som amerikanerne siger.

»Nalle« er hans øgenavn og kærligt ment – på finsk betyder det teddybjørn. PFA-topchefen Allan Pollack sagde da også »tak Nalle,« da Pollack i denne uge i PFA-huset skulle kvittere for et spændstigt, spændende og samtidig kontroversielt indlæg fra den mest magtfulde finansmand i Norden. Han er ikke bange for at støde nogen fra sig.

Man kan ikke tage fra Wahlroos, at han har haft økonomisk succes de seneste mange år. En knivskarp finansmand. Men derfor behøver han ikke være en dygtig politiker. Måske man bare skal prise sig lykkelig for, at han er endt på den finansielle hylde og ikke på den politiske. Men derfor kan man godt lytte til ham. Han udtrykker nemlig sine pointer i klar tale og får i dén grad sat tingene i perspektiv. Wahlroos har svært ved at skjule sin meget begrænsede begejstring for politikere. De aner ikke, hvad de har med at gøre, altså politikerne.

Wahlroos’ sidder som uantastet formand for Nordens største bank, Nordea. Den post har han fået via den finske finanskoncern Sampo Group, hvor han også er formand. Sampo ejer Nordens største forsikringsselskab IF, og IF sidder på knap en tredjedel af ejerskabet af Topdanmark. Wahlroos ejer i øvrigt personligt lidt over to procent af Sampo-selskabet, hvilket gør ham til flerfoldig milliardær.

Hvad er det så, han siger, ham superliberalisten Wahlroos?

For ham handler det om at tjene penge – og intet andet. Wahlroos har ikke meget tilovers for den nuværende CSR-bølge om samfundsansvar. Han mener, at det bliver misbrugt så ofte, at det ikke giver mening. Han giver ikke meget for de mange gode viljer, når det sker for andre folks penge. Som Wahlroos ser det, er »vejen til helvede ofte belagt med gode intentioner.« Så er godhedsfolket sat på plads. I Wahlroos’ optik har virksom­heder ikke værdier og holdninger, det har kun mennesker. Det giver mening.

Dog kan man undre sig over, at Wahlroos ikke bare har en anelse refleksion over noget så centralt i finansverdenen som tillid og moral. Penge og bank er jo netop bygget på tillid. Så vidt jeg kunne forstå på indlægget, var finansen sådan set uden skyld i den værste finanskrise i nyere tid – altså ingen moralske skrubler på standens vegne. Derimod punkede han politikere af alle slags for at være, ja, dumrianer måtte man forstå.

»Tsunamien af nye regulativer støtter de store – holder de fede katte i live,« som han udtrykker det. Wahlroos’ Nordea er den største i finansen og dermed en af de fede katte. Og når fede katte holdes i live, stopper det nye virksomheder, der kommer med nye og anderledes ideer. Der er således ingen nytænkning og innovation i finansbranchen i disse år, det kvæles af de mange regulativer. Og jo mindre nytænkning desto mindre konkurrence. Politikerne ligger som de har redt, må man forstå på Wahlroos. Politikere kan ikke løse noget som helst.

Politikernes øsen regler og øgede kapitalkrav ud over bankerne har den konsekvens, at der bliver mindre tilbage til kreditgivning og dermed til vækst, og det kvæler al innovation. Finske Nalle efterlyser mere risikovillighed fra politikernes side. »Jo mere risiko et land tager, desto mere vækst.« Det lyder enkelt og ligetil. Wahlroos synes ikke at kunne se faldgruber i denne enkle strategi.

Man kan sagtens forledes til at tro, at Björn Wahlroos sådan set bare taler for sin syge moster i jagten på profit. En karakteristik Wahlroos selv næppe ville opponere imod. Björn Wahlroos’ Nordea er sat i verden for at tjene penge. Punktum. Og eftersom Nordea over de senere år har mast sig op blandt de mest effektive og bedst indtjenende banker i Europa, er formand Wahlroos’ medicin den rigtige. Som det ser ud pt.

Netop med Nordea kan det dog gå hen at blive hverdag igen. Som tidligere beskrevet i disse spalter er der uro i Nordeas ledelseslag. Den benhårde fokus på profit presser organisationen i ekstrem grad, og en række centrale personer i ledelsen har forladt Nordea. Samtidig stilles der oftere og oftere spørgsmål til Nordeas IT-niveau og kapacitet. Der er afsat et antal milliarder til nye IT-platforme, opgraderinger m.v., men spørgsmålet er, om det er nok. Om investeringer i IT ligefrem udsultes.

Og hvad vil Björn Wahlroos i grunden med Nordea? Er han ved at klargøre Sampos 21,4 procent store ejerandel i Nordea til et salg – og dermed et evt. salg af hele Nordea til en stor international bank? Hvem skal efterfølge Christian Clausen på topchefposten, og hvem skal efterfølge Wahlroos selv? Rygter og spekulationer er der nok af. Og det er hovedpersonen selv, Björn Wahlroos, næppe utilfreds med.

En vis usikkerhed og intern spænding tvinger Nordea-topledelsen til at holde sig skarp.