Pia Ahrenkilde Hansen: EU-Kommissionens kommunikative geni

pia
Pia Ahrenkilde Hansen Fold sammen
Læs mere
Foto: Yves Herman/Ritzau Scanpix

Pia Ahrenkilde Hansen, 55 år, generaldirektør for kommunikation, EU-Kommissionen

Hvilken betydning har det europæiske samarbejde? Gør det overhovedet nogen forskel? Hvis du spørger Pia Ahrenkilde Hansen, er svaret et klart og rungende »ja«, og for hende var det derfor også en drøm, der gik i opfyldelse, da hun tidligere i år tiltrådte stillingen som generaldirektør i EU-kommissionens generaldirektorat for kommunikation – desuden som den første kvinde nogensinde til at sidde på posten. Posten gør også Pia Ahrenkilde Hansen til en af de højest placerede danskere i EU-systemet.

Forfremmelsen kom blot et år efter, at hun blev gjort til vicegeneralsekretær for hele EU-Kommissionen, hvor hun har været ansat siden 1995. Gennem hele hendes karriere er kommunikation om den europæiske union og dens politikker gået igen som en rød tråd. I årene 1999-2009 var hun således talskvinde for EU-Kommissionen under kommissionsformændene Prodi og Barosso.

Pia Ahrenkilde Hansen er uddannet cand.merc.it. fra Copenhagen Business School.