Pernille Skipper: Enhedslistens skarpe jurist

Pernille Skipper, 33 år, politisk ordfører, Enhedslisten

For få år siden ville mange mene, at det var umuligt at overtage Johanne Schmidt-Nielsens position som den yderste venstrefløjs politiske »darling«. Men Pernille Skipper har på rekordtid sat sig på magten i Enhedslisten. Hun kom ind i Folketinget i 2011. Samme år blev hun færdig som jurist, og det gjorde hende oplagt som retsordfører. I den egenskab fik hun – i det politiske spil – nok sin første store sejr, da hun i 2013 var hovedpersonen bag Morten Bødskovs fald som justitsminister.

Internt i Enhedslisten har hun for længt overhalet Johanne Schmidt-Nielsen. Det hænger til en vis grad sammen med, at partiet opererer med udløbsdatoer for, hvor længe du må være i Folketinget ad gangen.

Se listen: 100 kvinder på toppen i 2017