Pensionsbranchen står foran konsolideringsbølge

Danske pensionsselskaber står foran en omfattende konsolidering, og der vil blive væsentligt færre pensionskasser de kommende år, forudser ATP-direktør Lars Rohde. Han bakkes op af flere pensionsmæglere, der peger på, at de mindre pensionskasser kan spare store beløb ved at gå sammen.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vi vil i de kommende år se en markant konsolidering i pensionsbranchen, hvor stadig flere selskaber vil finde sammen i fornuftsægteskaber, og adskillige pensionskasser vil ende med egentlige fusioner. Det forudsiger ATPs topchef, Lars Rohde, der mener, at mange mindre pensionsselskaber har alt for store omkostninger.

Lars Rohde mener, at der er betydelige stordriftsfordele inden for administration, produktudvikling og formuepleje. Derfor vil det danske pensionslandskab ændre sig, og det vil også komme kunderne til gode.

»Der vil blive væsenligt færre pensionssselskaber de kommende år. Når konsolideringen ikke i højere grad er sket tidligere, skyldes det manglende bevidsthed fra selskaberne. Selskabernes omkostninger betyder i sidste ende ganske meget for kundernes udbetaling, så rigtig mange danskere vil have gavn af konsolideringen,« siger han.

Lars Rohde henviser til Finanstilsynets nøgletal, der viser, at de mindre pensionskasser generelt er dyrere end de store. Hos PensionDanmark og Industriens Pension betalte hvert medlem således kun i omegnen af 300 kr. i administrationsomkostninger i 2005, mens apotekere, farmaceuter og medlemmer hos Finanssektorens Pensionskasse typisk må acceptere fire til fem gange så store omkostninger.

»Derudover er der store forskelle i de indirekte omkostninger ved selskabernes formueadministrationen, som ikke fremgår af Finanstilsynets nøgletal. Her er der også betydelige stordriftsfordele,« siger Lars Rohde.

Lavt afkast

Han mener, at omkostningerne fremstår mere tydeligt for den enkelte pensionskunde i disse år, hvor renten og det forventede afkast er forholdsvis lav.

»Hvis det forventede afkast er 5 pct., føles omkostninger på 1 pct. som ganske meget. Det er åbenlyst, at der er betydelige stordriftsfordele i pensionsbranchen, og både mindre livsforsikringsselskaber og pensionskasser vil formentlig komme under pres fra deres medlemmer og kunder for at lægge sig sammen,« siger Lars Rohde, der ikke ønsker at give et bud på, hvilke selskaber der kan forventes at indgå ægteskaber.

Flere mindre og mellemstore pensionskasser har allerede set skriften på væggen og er gået sammen de seneste år, men det er kun et skridt på vejen i ændringen af det danske pensionslandskab, mener Lars Rohde.

Senest har FunktionærPension og PFA indledt drøftelser om et samarbejde, mens det nyetablerede serviceselskab Forca inden længe kommer til at varetage en række opgaver for PKA, PBU og Lærernes Pension. Lars Rohde mener, at det er fint, at selskaberne samarbejder, men deres kunder vil have mest gavn af deciderede fusioner.

»Ellers går man jo kun tre fjerdedele af vejen. Man vil stadig blive nødt til at opretholde ledelsessystemer og nogle informationssystemer, og det er jo heller ikke gratis,« siger Lars Rohde.

Penge at spare

Han bakkes op af Danmarks største forsikrings- og pensionsmægler Willis, hvor administrerende direktør Lars Gundorph især mener, at der er for mange arbejdsmarkedspensionskasser, dvs. selskaber, hvor kunderne primært indbetaler pensionen som del af det danske overenskomstsystem.

»Der er penge at spare på produktudvikling, administration og ledelse, hvis flere selskaber lægger sig sammen. Vi er et af de mest regulerede lande, og det stiller store krav til selskabernes IT og administrationsside, som er væsentligt billigere at løse for store selskaber. Det er omkostningstungt at følge med hele tiden,« siger han.

Lars Gundorph tror, at vi dels vil se mere samarbejde om administration og kundeservice, dels flere egentlige fusioner. Han peger ligesom Lars Rohde på, at selskaberne skal gå hele vejen og fusionere, hvis synergierne skal udnyttes fuldt ud. Samtidig understreger han, at konsolideringen ikke nødvendigvis stopper ved arbejdsmarkedspensionskasserne. Selv blandt de større kommercielle selskaber kan det være oplagt med sammenlægninger.

»Det mest oplagte er en sammenlægning af PFA og AP Pension. Begge selskaber administrerer både arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensioner, og de slår begge på, at de er kundeejede. Men en fusion kommer nok ikke på tale lige med det samme,« siger Lars Gundorph.

Hos pensionsmægleren AON tror direktør Torben Jensen mest på, at vi vil se flere former for udbygget samarbejde de kommende år.

»Det er politisk følsomt med fusioner blandt de fagforeningsstyrede arbejdsmarkedspensionskasser, men under alle omstændigheder vil selskaberne kunne nedbringe omkostningerne på udviklings- og administrationssiden ved at gå sammen,« siger han.

Den seneste opgørelse over antallet af danske pensionsselskaber fra brancheorganisationen Forsikring & Pension viser, at der i 2004 var 37 livsforsikringsselskaber, 30 arbejdsmarkedspensionskasser og 44 mindre firmapensionskasser, der dækker over virksomheder med egne pensionsselskaber.