Passion frem for position

Gitte Mandrup, ledelsesrådgiver og tidligere topchef har et bud på, hvorfor mange kvinder har et problem med toppositioner. ”Vi er generelt for taknemmelige for mulighederne og føler os utro, hvis vi påtager os eksterne bestyrelsesposter.”

Hun var vice president i en af Danmarks mest succesrige virksomheder med god løn, firmabil og aktieoptioner.

Kemiingeniøren Gitte Mandrup blev kun 22 år gammel chef for fem laboranter, ”granvoksne kvinder”, på Novo Nordisk, og efter en periode med faglige udfordringer blev hun afdelingsleder. Derefter gik det hurtigt med karrieren. Hun steg i graderne og nåede det øverste ledelseslag som vice president med ansvar for kvalitetssikring.

”Det er lidt overvældende at få denne magt, en stærk personlig økonomi, frynsegoder, rejser og uddannelser. Jeg gik meget op i min position. Selv om der skulle præsteres resultater, blev jeg mere grebet af positionen end passionen. Hjertet fulgte ikke med,” fortæller Gitte Mandrup.

Hos Novo Nordisk tog hun en Executive MBA fra SIMI og begyndte samtidig at overveje sin fremtid - alt imens tilbuddene væltede ind fra headhunterne, der sværmede om hende og vice president-kollegerne som vampyrer om en blodbank.

”Jeg var ret arrogant og ville end ikke tale med headhunterne. Jeg havde jo min position hos Novo, og virksomheden havde altid været proaktiv med nye muligheder. Derfor følte jeg det lidt mærkeligt, da to kvinder i mit netværk anbefalede mig at søge et nyt job som personaleudviklingschef på Det Kgl. Teater. Det kunne jeg jo ikke. Det var som at begå utroskab efter 17 år hos Novo. Omsider tog jeg mig sammen og skrev en ansøgning. Jeg havde dårlig samvittighed, og grunden var indlysende: Bestyrelsesformanden for Novo Nordisk og Det Kgl. Teater var den samme, nemlig Mads Øvlisen. Ansøgningen skulle over hans bord, fordi jeg skulle indgå i direktionen.”

Følg værdierne

Med jobbet som personaleudviklingschef på Det Kgl. Teater - den første nogensinde - følte Gitte Mandrup igen, at hun lod sig drive af passionen. Mens Novo havde opbygget bestemte måder at bedrive ledelse på, var der anderledes frie rammer på teatret.

”Teaterchef Michael Christiansen sagde kort efter starten, at han var tilfreds, hvis jeg blot ydede 10 procent af min hidtidige indsats. Det fik mig til at tænke, at jeg måtte have været en pestilens for de øvrige ledere på teatret, fordi jeg blandede mig for meget. På teatret handler det ikke om, hvad du er, men hvem du er, og hvad du kan i samspil med andre. Det var lærerigt. Det er vigtigt at tage højde for historien og traditionerne”.

Efter fem år på Det Kgl. Teater besluttede Gitte Mandrup at forfølge en drøm om at blive selvstændig for at opnå ”den ultimative frihed”. Forinden blev hun kontaktet af en headhunter, der betragtede hende som den helt rigtige HR-direktør for TV2/Danmark.

”Det blev en udfordring, der ikke passede med mine værdier. Tempoet blev så opskruet, at det ofte medførte usikkerhed og manglende kvalitet i beslutningerne. Det fik voksne mennesker til at miste selvværdet. Det havde jeg svært ved at tackle. Nye aktiviteter blev iværksat så hurtigt, at der ikke var fokus på at følge op og kontrollere, at tingene gik i den rigtige retning. På Novo havde jeg om noget lært vigtigheden af opfølgning og konsekvens.”

Den gode dialog

Gitte Mandrup besluttede sig for at forlade TV2/Danmark og etablere sin egen virksomhed. Hun giver dermed også forklaringen på, at et stigende antal kvinder på topposter ”vil være sig selv”.

”Vi - min generation på 40 år plus - skal både slås med ’taknemmeligheden og utroskaben’ og konkurrere med mænd, der ikke lader sig mærke med nogen af delene. Den nye generation af kvinder har ikke nødvendigvis de samme barrierer. På den anden side kan deres rundsave på albuerne være så stærke, at de skærer alt andet end vejen til positionen væk,” siger Gitte Mandrup.