Pas på de unge veluddannede

»Jeg tror, vi undervurderer de unge veluddannedes lyst til at slå sig ned i udlandet.«

Sådan lød det præcise budskab fra økonomiprofessor, tidligere vismand, Nina Smith, i torsdags på Dansk Industris erhvervspolitiske topmøde i Bella Center. Ordene faldt i kølvandet på en verbal opsang til Danmark fra en anden økonom, nemlig britiske Philip Legrain, som opfordrede os til at åbne grænserne og blive bedre til at importere udenlandsk arbejdskraft. I hans krystalkugle vil det være nødvendigt, hvis vi vil gøre os håb om at klare os i den globale konkurrence.

Jeg er overbevist om, at begge har fat i den lange ende, og jeg er overbevist om, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i dag ved Folketingets åbning løfter sløret for et initiativ, der skal sikre flere hænder på arbejdsmarkedet. Jeg er desværre også overbevist om, at vi kommer til at vente alt for længe på en løsning på den anden udfordring for samfundet, hjerneflugten, som Nina Smith helt rigtigt satte fokus på i torsdags. Og det kan blive rigtigt dyrt for os alle på længere sigt.

Det er ikke mere end et par måneder siden, Dansk Industri på baggrund af en analyse konkluderede, at det høje danske skattetryk har fået tusindvis af højtuddannede danskere til at vinke fædrelandet permanent farvel.

Den trafik bliver stærkere fremover. Samtidig betyder den demografiske udvikling, at der bliver færre og færre unge, så kampen om de talentfulde intensiveres betydeligt i de kommende år. Det ved de største danske virksomheder inden for de videntunge erhverv godt, og de forsøger at løse problemet. I første omgang ved at kortlægge deres fremtidige muligheder for at tiltrække de unge talenter. Og det kan være svært nok. Rekrutteringskampen er hård, og der er masser af eksempler på, at virksomhederne begynder tidligere og tidligere, i visse tilfælde allerede når de unge starter på de videregående uddannelser.

De unge, der tager en videregående uddannelse i dag, står nemlig godt rustet: Hele verden står åben for dem, og de kan vælge og vrage mellem gode jobtilbud. Når de afgør, hvor indsatsen skal lægges i de kommende år, er det sjældent løn og frynsegoder, der bliver afgørende for deres jobvalg: De tager for givet, at de får en god løn. Jobvalget afgøres i stedet oftest af de blødere værdier som det faglige og sociale miljø, virksomhedens etiske politik og dens ambitioner i markedet.

De bedste af dem tilbydes allerede i de første studieår særdeles lønsomme studenterjob, og i nogle tilfælde ligefrem en her-og-nu bonus for at skrive under på en kontrakt om fremtidig ansættelse. Og hvis det lykkes virksomhederne at fange de unge ind, kan de godt berede sig på næste hurdle: De unge skal udvikles og fastholdes. Der skal hurtigt opstilles en karriereplan med masser af udfordringer, rejseaktivitet og videreuddannelsesmuligheder. Ellers er græsset måske grønnere hos en af den pågældende virksomheds konkurrenter. Og den kan sagtens ligge i udlandet, hvor såvel skatte- som klimaforhold er betragteligt mildere end herhjemme.

Problemet er ikke, at de unge rejser ud for at få viden og erfaring. Problemet er, at de ikke vender hjem igen. Det kommer til at gå ud over vores fremtidige velfærd.