Pænt tøj hjælper på karrieren

Vil du forfremmes? Så tænk over hvordan du går klædt - det giver bonus, viser ny undersøgelse.

Foto: Stine Larsen Fold sammen
Læs mere
Du har lyst til at tage de stribede sokker på sammen med din favorit-skjorte. T-shirten med det dårlige slogan virker lidt risikabelt, men du kan ikke modstå det. Det er jo fredag! Eller måske har du lyst til at tage de slidte jeans på, selv om du har møde.

Hvis du gør det, føler du dig måske fri og godt tilpas. Men du risikerer også at reducere dine chancer, når der skal forfremmes næste gang, viser en undersøgelse.

En tredjedel af i alt 150 topchefer mener nemlig, at deres medarbejderes stil påvirker deres chancer for forfremmelse, skriver Washington Post.

Undersøgelsen er lavet af rekrutteringsvirksomheden OfficeTeam.