»På toppen gør køn ingen forskel«

Vejen til toppen er sværere for kvinderne, og man skal også have det til at fungere sammen med moderrollen, mener Sisse Fjelsted Rasmussen, finansdirektør i Scandinavian Tobacco Group.

Sisse Fjelsted Rasmussen, finansdirektør i Skandinavian Tobacco Group. Foto: Niels Ahlmann Olesen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Oplever du at få pålagt bestemte ledelseskompetencer som kvindelig direktør?

»Jeg er primært omgivet af mænd. Jeg er eneste kvinde i en direktion på syv personer. Når du først er på toppen, gør kønnene ingen forskel. Jeg er forskellig fra mine mandlige kolleger, men de er også forskellige fra hinanden. Jeg er aldrig blevet dårligere stillet end mine mandlige kolleger. I en direktion er alle lige resultatorienteret. Jeg er aldrig blevet stillet dårligere, men vejen til toppen er sværere for kvinderne. Der er mange flere ting, som skal falde i hak og man skal også have det til at fungere sammen med moderrollen.«

Ser du nogle forskelle ved ledelse blandt kvindelige og mandlige topchefer?

»Nej, det gør jeg ikke. Det eneste punkt er, at jeg i forhold til mine mandlige kolleger er god til at se mere på det hele menneske og interesserer mig mere for, hvordan det går med vores medarbejderes liv på hjemmefronten. Men i sidste ende handler det om, at jo bedre den enkelte medarbejder trives, desto bedre »performer◄« den enkelte også på arbejdet. Der hvor jeg kan mærke en forskel er, når vi tager ud i verden og eksempelvis besøger vores fabrik i Indonesien. Blandt de lokale ledere har de respekt for mig, men jeg kan godt mærke, at jeg ikke er »one of them«.«

»I undersøgelsen fremgår det, at der kun blandt mellemlederne ses, at kvinderne har større grundlæggende tillid til andre mennesker og et positivt udgangspunkt i sin vurdering af situationer og personer. Også i forhold til at tage hensyn til andres behov og justere ens udtryksform til situationen vurderer kvindelige mellemledere sig selv højere end deres mandlige kolleger. Kan du genkende det?

»Både og. Det der er meget vigtigt for de kvindelige ledere på alle niveauer er, at de holder fast i hvem de er som kvinder. De skal ikke bare være små kopier af mændene.«»