Overlegen fryd

R8 placerer Audi i samme division som Ferrari og Lamborghini. Den er utroligt omgængelig og koster så relativt lidt, at den nærmest er et godt tilbud. Derfor: Køb den før din nabo.

Meget Audi-genkendeligt og nemt. Du sidder lavt, rattet er fladt i bunden som i en rigtig racerbil, alukulissen til gearskiftet fuldender billedet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Palle Hedemann
Selv hvis jeg prøver at kæmpe imod, kan jeg ikke lade være med at smile fra øre til øre. Det er lyden, symfonien af Audi R8s fantastiske V8er, der får mundvigene til at trække op ad.

V8eren med 420 hk er helt igennem skøn at lytte til. Hvad enten den med 1.800 omdrejninger spinder dybt og godmodigt, som en hunløve liggende i skyggen med fyldt mavesæk, eller den fra 5.000 til 7.800 omdrejninger vræler nakkehårsrejsende på vej til at nedlægge endnu et bytte.

Hvis ikke den enestående lyd får folk til at kigge, så gør R8s ekstreme og imposante udseende. Næsten to meter bred med svulmende skuldre, en højde på kun 125 centimeter, fire potente udstødningsrør, en profil, der signalerer »vorsprung«, og ekstremt store luftindtag lader ingen i tvivl om, at her har vi en højtydende sportsvogn, der både kan og vil.

R8 er Audis ultimative »Vorsprung durch Technik« – i fuld udfoldelse.

Indpakningen er selvbevidst Audi, udført af designchef Walter de Silva. Chassisrammen på 210 kilo og det meste af karrosseriet er af aluminium, tilsat lidt kulfiber og letvægtsstål. Blandt perlerækken af særlige detaljer er LED-dioderne i forlygterne, der fungerer som kørelys og er med til at understrege R8erens eksklusivitet. Specielt, i mine øjne særdeles flot.

R8 tiltrækker blikke – både mænds og kvinders, kunne vi konstatere efter en lille uge i R8s fornøjelige selskab. Aldrig er jeg – nå ja, bilen – blevet fotograferet så meget af så mange på så få dage. På motorvejen, ved det røde lys, på parkeringspladsen. Overalt.

R8 er ikke kun kuldegysfremkaldende vellyd og smuk indpakning. R8 er også præstationer a la supersportsvogn. Konkurrenter som Porsche, Ford GT, Ferrari og Lamborghini får kamp til stregen, når entusiastiske købere overvejer, hvor de skal placere deres næste investering.

Nok kan man få en Porsche til cirka samme pris, men de andre direkte konkurrenter kommer ikke i nærheden af de godt 2,2 mio. kroner, man kan erhverve en »skrabet« R8 for.

Læg dertil at R8 byder på gennemprøvet tysk teknik, der rimer på kvalitet, en indbydende og velfungerende førerplads fuldt på højde med eller højere end konkurrenternes, og ikke mindst præstationer og en forhistorie, der tillader Audi et køligt og meget selvsikkert smil.

R8s forhistorie er sejre på stribe i Le Mans med ikke mindst danske Tom Kristensen bag rattet, velfungerende RS-udgaver af hverdagsbilerne A4 og A6. R8s præstationer er konkurrenterne værdig med 0-100 km/t på sølle 4,6 sekunder og – hold nu fast – en indædt bliven-ved, der giver 0-200 km/t på 10 sekunder – kun 0,6 sekunder langsommere end Ferrari Enzo med V12-motor og 660 hk.

Det mest besnærende ved Audi R8 er næsten den helt igennem ukomplicerede oplevelse bag rattet. Den er tilmed forbavsende komfortabel – faste fjedre, javel, men ujævnhederne slår ikke hårdt igennem, de glattes ud.

At køre bilen er nærmest lige så nemt som at køre A4 med godmodig dieselmotor. Kun kobling og det sekstrins gearskifte i den klassiske alukulisse med de dejlige »kling«-lyde, når næste gear er lagt ind, kræver en smule tilvænning. Men når koblingspunktet er fundet, kan der sagtens cruises med svigermor i passagersædet – hvis hun tør og du gider have hende med.

Selv om du i R8 kan køre hen til Brugsen og tilbage igen lige så nemt som i en Peugeot 107 – hvis du da kan klare dig med de 100 liters bagagerum, og hvis du kan manøvrere den brede bil ind i en smal pakeringsbås – så er det som sportsvogn, at den giver det sjoveste og bedste feedback.

Accelerer forbi de almindeligt dødelige til V8-tonerne lige bag din ryg, kast den rundt på de små sogneveje og mærk den eminente balance, som kun en centermotorbil kan præstere. Nedbremsning, mellemgas, gearskifte, speederen i bund, et hurtigt vrik med rattet, og R8 er i sit es som hunløven på jagt efter sit næste offer på savannen.

Selv på en plaskvåd dansk sommervej accelerer og styrer R8 så udramatisk og med så fantastisk et bid i de 29,5 cm brede bagdæk og 23,5 cm brede fordæk, at det er helt skræmmende. Kun ganske lidt må den elektroniske stabilitetskontrol (esc) hjælpe til.

Audis køb af Lamborghini har muligvis tilskyndet ingeniørerne i Ingolstadt yderligere i fremstillingen af en supersportsvogn med nummerplader, men mon ikke italienerne har fået mest ud af slægtskabet. Audi har dog lånt Gallardos firehjulstræk – det vil som et udgangspunkt sige 85 procent træk på baghjulene og højst 35 procent motorkraft på forhjulene, når baghjulene mister grebet. Og det er effektivt.

Jeg havde fornøjelsen af at låne Jyllands-Ringen i tørvejr, og efter nogle omganges finden-ideal-banen blev esc’en slået fra, og sjældent har jeg moret mig så kongeligt. Den perfekte vægtfordeling og det knivskarpe styretøj gav mig omgangstider – er jeg sikker på – der bør få enhver DTC-kører til at klappe i kørehandskerne.

Kollegaer og andre entusiaster, der har haft fornøjelsen af at sidde bag rattet af R8, savner lidt italiensk vildskab. Noget af det charmerende temperament kolerikere som Ferrari og Lamborghini præsterer. Jeg ved såmænd ikke – Audi er måske kølig og nærmest overlegen i sin optræden, men samtidig ufatteligt kompetent og nærmest betryggende.

Og så er den ganske billig.

Så min oplevelse af R8 fører lige tilbage til indledningen – smilet fra øre til øre. Den flækkede træsko sidder der stadig og bliver sikkert siddende en rum tid.