Ordentlighed indbragte Ken direktørposten som 30-årig

Talent 100: Ken Gamskjær, 31 år, CEO & partner, Hemonto

Foto: pr-foto: Hemonto

Kategori: Finans og økonomi

Ken Gamskjær var 30 år, da han i 2018 blev CEO i fintech-virksomheden Hemonto, der beskæftiger sig med formueovervågning og finansiel rådgivning. På det tidspunkt var det syv år siden, han som studerende havde sin første arbejdsdag i virksomheden.

Alder betyder altså ikke noget hos Hemonto, og det kommer også til udtryk i Ken Gamskjærs ledelsesstil.

»Vi har et fladt hierarki og et uformelt arbejdsmiljø, hvor det er det bedste argument og ikke antallet af stjerner på skulderen, som afgør, hvem jeg sætter min lid til,« siger han.

Derudover pejler han efter virksomhedens tre værdier: ordentlighed, ansvarlighed og dygtighed, og de fremhæves også af Rasmus Lund Madsen, der er partner i Hemonto, når han skal beskrive Ken Gamskjærs rejse til  direktørposten.

»Ordentligheden er gennemgående for Ken. Han kommer ikke som en ung rebel, men har derimod virkelig respekt for virksomhedens gamle DNA og de interessenter, der er. Han formår at agere i det spændingsfelt og sætte et positivt præg, trods sin unge alder. Det kræver, at man er skarp, og det er Ken.«

Før faktaboksen indsættes i kursiv:  For 16. år i træk sætter Berlingske fokus på de mest talentfulde unge i dansk erhvervsliv med portrætter af 100 talenter fra et bredt udsnit af erhvervslivet. Læs mere om Talent 100 her.