Oprøreren, der endte i formandsstolen

Jørgen Huno Rasmussen er i gang med at overtage den dobbelte formandspost i TryghedsGruppen og Tryg. Han er opslugt af sin første mission: at sætte en stopper for års ballade og ufred. For godt et årti siden havde han en helt anden rolle, da han som oprører vippede den siddende formand af pinden.

Jørgen Huno Rasmussen, ny formand for Tryg og Tryghedsfonden. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I første omgang lignede det et repræsentantskabsmøde, som de var flest i TryghedsGruppen dengang. Eneste umiddelbare risiko for forhøjet puls blandt de fremmødte i år 2000 var forbundet med indtag af for store mængder kaffe. Det fik en brat ende, da et af medlemmerne rejste sig og fremsatte et mistillidsvotum, som væltede den siddende formand.

»Dengang havde jeg selv rollen som oprører – sådan kan tingene udvikle sig over tid«, konstaterer en tilfreds Jørgen Huno Rasmussen.

Topchefen for FLSmidth blev i sidste måned valgt som ny formand for TryghedsGruppen og Tryg – en post, der rangerer blandt de mest lukrative i dansk erhvervsliv.

Da han som 47-årig sammen med meningsfæller stillede den siddende formand, advokat Claus Høeg Madsen, over for et mistillidsvotum, var det på baggrund af et ønske om modernisering og større åbenhed:

»Vi var flere i repræsentantskabet, som var utilfredse med, at formanden ikke var lydhør. Jeg tror, det kom bag på ham, selv om utilfredsheden var opbygget over en periode, for det var ikke kutyme at stille mistillidsvotum over for bestyrelsens forslag«.

Jørn og Jørgen

Siden har både kutyme og plejer fået drejet halsen eftertrykkeligt om. Ikke mindst aflivet af rebellen over dem alle i kampen om magten i TryghedsGruppen, Jørn Astrup Hansen, der har mange års erfaring som direktør i den finansielle sektor og siden 2005 har stået i spidsen for et slagsmål om en formue på 25 milliarder kr.

Jørn Astrup Hansen og hans fløj mener, at forsikringstagerne er ejere af TryghedsGruppen, som står bag og er hovedaktionær i forsikringsselskabet Tryg, og at pengene derfor er deres.

Selv om Jørgen Huno Rasmussen og Jørn Astrup Hansen altså begge – i vidt forskelligt omfang og på hver deres måde – har haft rollen som oprører, er der ikke meget, der forener dem.

Den nye formand har ikke noget til overs for oprørsfløjens pointe om, at aktionærerne og forsikringstagernes interesser er modstridende – ud fra den logik, at aktionærerne vil have maksimal profit og forsikringstagerne tværtimod betale så lidt som muligt for deres præmier:

»Det er en komplet misforståelse at stille det sådan op, for kunder og aktionærer har begge interesse i, at et selskab drives effektivt. På kort sigt kan man selvfølgelig som forsikringstager være interesseret i, at præmierne er for lave, men på lang sigt risikerer man at miste sit forsikringsselskab. Og som aktionær kan man på kort sigt have en interesse i, at præmierne er for høje, men så fjerner man jo sit kundeunderlag på sigt. Derfor har de to parter interesse i præcis den samme præmie, nemlig den, der er bæredygtig. Det er der ikke noget enkelt selskab, der kan fastsætte, det kan kun fastsættes i et marked med fri konkurrence, og det bekender vi os til. I TryghedsGruppen vil vi som hovedaktionær ikke acceptere, at Tryg bliver en godgørende virksomhed og forære penge væk. Tryg skal drives omkostningseffektivt med tilfredse kunder – uddelingen af penge foregår via TrygFonden.«

Løbende debat

Selv om det står »krystalklart« for Jørgen Huno Rasmussen selv, at det er sådan, tingene hænger sammen, har han i de senere år taget diskussionen mange gange. Og han er forvisset om, at han kommer til at tage den løbende også fremover – selv om Jørn Astrup Hansen nu er faldet for aldersgrænsen og ikke længere er med i repræsentantskabet, og selv om alle bestyrelsens fem opstillede kandidater er valgt ind og ikke en eneste af de tre, som gruppen af kritikere havde opstillet:

»Der er ingen tvivl om, at vi skal tage den debat også fremover. For mig er det logisk, men sådan opfatter alle det ikke. Derfor er det vigtigt, at vi tager dialogen jævnligt. Når man gør det og går argumenterne igennem, er de fleste enige«.

Faktisk er enigheden ifølge den nye formand allerede udbredt:

»Hvis du havde været til det seneste, meget konstruktive repræsentantskabsmøde, ville du opleve, at der slet ikke er de skel, som man kan få indtryk af i pressen. Det er ikke længere muligt at identificere de grupper, som nogen har haft så travlt med at italesætte. Det kan eksemplificeres ved, at trods Astrups snak om fløje, så sidder tre af de kandidater, han oprindeligt har opstillet, i dag i den otte mand store bestyrelse. Og han snakker samtidig om, at bestyrelsen er i modsætning til resten af repræsentantskabet. Det holder jo ikke vand, det er en illusion,« siger Jørgen Huno Rasmussen.

Han har mødtes og udvekslet meninger med Astrup adskillige gange gennem tiden, men gør klart, at det er slut nu:

»Astrup sidder ikke længere i repræsentantskabet, men har krav på samme opmærksomhed og respekt som resten af vores over en million medlemmer – hverken mere eller mindre«.

Fløje eller ej, under alle omstændigheder er repræsentantskabet blevet enigt om:

»At trække en streg i sandet og lægge alle tidligere uenigheder og stridigheder bag os og koncentrere os om det, vi har til fælles. Nemlig ansvaret for en stor formue og et ejerskab til – i hvert fald som hovedaktionær – et af Nordens største og mest veldrevne forsikringsselskaber«.

Hele tre ting

Jørgen Huno Rasmussen overtager formandsposten, samtidig med han forlader cementkoncernen FLSmidth, som han har været koncernchef for siden 2004.

Han bliver i virksomheden frem til midt i maj og giver på eget initiativ Berlingske Business Magasin en hurtig rundvisning i den gamle hovedbygning i Valby, mens han krydrer med små anekdoter. Blandt andet stopper han op foran en guldramme med foto af talrige ingeniører, der gennem tiden har været med til at skabe virksomheden:

»Dengang havde ingeniører altid overskæg«, konstaterer Jørgen Huno Rasmussen, der selv er uddannet civilingeniør – og har overskæg.

»Jeg har ønsket mig formandsposten længe; det er et stort ansvar og også tidskrævende, så det passer jo fint med, at jeg fratræder her,« siger Jørgen Huno Rasmussen og lister rutineret de tre prioriteringer, han har lagt sig fast på som ny formand.

De to handler om at sikre, at TryghedsGruppen er en god, langsigtet hovedaktionær i forsikringsselskabet Tryg – og om at få gode økonomiske resultater, så der fortsat kan doneres omkring en halv milliard kr. årligt til almennyttige formål. Det tredje mål er større åbenhed – mangel på åbenhed har været kritiseret voldsomt af en række repræsentanter:

»Jeg skal være den første til at indrømme, at TryghedsGruppen ikke altid har været tilstrækkeligt åben. Det var jo det, der i sin tid gjorde mig til initiativtager til det første oprør. Dengang førte det til, at der blev indført kortere valgperioder, og at vi moderniserede vedtægterne. Vi vidste ikke, at det var det, der skulle komme til at hedde corporate governance. Men nu er det blevet tid for et servicetjek igen, og på det seneste repræsentantskabsmøde nedsatte vi et udvalg, som skal kigge på vores ledelsesforhold og coporate governance i bred forstand og komme med forslag til forbedringer,« siger Jørgen Huno Rasmussen.

Han bedyrer, at han gerne selv vil lægge for med at være transparent og fortælle, hvad han får i løn som formand. Desværre kan han ikke huske det, men sidste år blev de to formandsposter i TryghedsGruppen og Tryg tilsammen aflønnet med godt 1,5 millioner kroner.

Ny investeringsstrategi

Om Jørgen Huno Rasmussen er pengene værd, håber han, bliver vurderet på den lange bane. Han vil helst ikke måles på den korte, for det er det langsigtede, han stræber efter at påvirke. Blandt andet via den nye investeringsstrategi, der blev vedtaget i efteråret. Den har til formål at skærme TryghedsGruppen bedre mod dyre fejlinvesteringer i mindre virksomheder. En strategi, der allerede har betydet frasalg af to selskaber, som ikke har været lønsomme – den danske del af fitnesskæden Sats og Previa Sundhed.

»Afkastet har ikke altid været, hvad vi har ønsket, så vi har lært af tidligere fejl og ændret vores strategi. Vi vil fortsat investere direkte i ejerskab af selskaber, men på en anden måde. Ikke i så mange små selskaber, som kræver meget stor årvågenhed af os, men i større, mere veletablerede selskaber. Til gengæld skal vi ikke nødvendigvis have 100 procents ejerskab og kontrol, men måske 15-40 procent – tilstrækkeligt til, at vi opfattes som en aktiv investor og også gerne tilstrækkeligt til, at vi får en plads i bestyrelsen,« siger formanden.

Han er også meget interesseret i at indgå i ejerskab af virksomheder sammen med andre professionelle investorer. Tryg ejer allerede sammen med Maj Invest den private leverandør af hjemmehjælp Kærkommen. En ejermodel, han også er fortrolig med fra sin formandspost i Lundbeckfonden, der sammen med Kirkbi Invest ejer hovedparten af aktierne i Falck.

TryghedsGruppen vil samtidig øge sine investeringer. I dag investeres omkring syv procent af formuen i direkte ejerskab. Med den nye investeringsstrategi er der givet luft til, at investeringerne i selskaber kan stige til omkring 15 procent.

»Vi vil kun være med til at investere, hvis vi er sikre på, at det genererer afkast. Tidligere investerede vi i sundhedsmarkedet. Nu definerer vi feltet som selskaber, der er tryghedsskabende, det bliver lidt bredere. Vi vil kigge på selskaber, som har mere end en halv milliard i omsætning om året, og de skal helst være danskbaserede eller i hvert fald skandinaviske. Der er en ufravigelig regel: Ethvert selskab vi investerer i, skal være pænt og velrenommeret og fortjene at være med i familien af andre pæne selskaber.«

Hvornår investeringerne vil blive ført ud i livet, afhænger af, hvornår de rette muligheder viser sig, forklarer manden, der har sikret sig formandsposten efter mere end et årti i repræsentantskabet og på mange måder synes at efterleve sit motto: »Man kan vinde det hele – bare ikke på én gang.«