Opfordring til kvinder: Dyrk sport og bliv en god leder

Kvinder, der dyrker konkurrence­sport, udvikler egenskaber, som ansporer dem til ledelse. Det kan i sidste ende udligne forskellene mellem kønnene på arbejdsmarkedet, lyder det fra eksperter.

Den tidligere håndboldspiller Camilla Andersen, som nu ejer rejseselskabet Travel Sense, er et eksempel på, at kvinder kan udnytte nogle af de egenskaber, de har dyrket på et professionelt plan inden for sport, i erhvervslivet. Foto: Jonas Skovbjerg Fogh
Læs mere
Fold sammen

Kvinder kan lige så godt vænne sig til at hive efter vejret, for en ny undersøgelse viser, at kvinder, der har dyrket konkurrencesport, udvikler nogle lederegenskaber, som hjælper dem til at lande en lederrolle.

For de 400 kvinder, som har besvaret undersøgelsen foretaget af det amerikanske EY, hælder overvejende meget til, at sporten er med til at fremme en kvindes karriere. Det har hele 74 procent sagt ja til. 94 procent af de adspurgte har alle dyrket sport.

De tre væsentligste egenskaber, man udvikler, er ifølge undersøgelsen en stærk arbejdsmoral, at være målrettet og en holdspiller. Samtidig svarer 61 procent, at en sportsbaggrund har hjulpet dem til deres succes med karrieren.

Spørger man Hans Bonde, professor i idrætshistorie på Københavns Universitet, passer det som fod i hose i den historiske erfaring. For sporten har længe været brugt som et »socialiseringsmiddel til at gøre karriere«.

»Der ligger noget historisk i, at sporten for moderne mennesker er et utroligt godt instrument til at få en konkurrencementalitet, som skal til i et moderne markedssamfund,« fortæller Hans Bonde.

»Man talte allerede, da sporten kom til Danmark omkring år 1900, om, at man skulle skabe en stålsat karakter. Man skulle kunne tåle et nederlag, man skulle kunne have en »go-getter«-indstilling til tingene, være dynamisk, fremadrettet og ambitiøs og målrettet. Og alle de ting kunne man få i sporten i bogstaveligste forstand.«

Fordelagtige egenskaber

Undersøgelsen viser også, at over 65 procent mener, at en kandidats baggrund i sport er en positiv indflydelse i beslutningen om en ansættelse. Dertil fortæller Hans Bonde, at med en baggrund i sportens verden bliver man mindre bange for nederlag. Enhver, der skal klare sig inden for elitesport, har været gennem nedture, før mesterskabet en dag måske er i hus.

»Det vil sige, at man er godt klar over, at man ikke kommer let til et mål. Man bliver nødt til at blive ved og ved med at øve sig. Og så bliver man meget målbevidst. Man bliver resultatorienteret, fordi målet er at vinde den her medalje,« siger Hans Bonde.

Mette Terkelsen, selvstændig konsulent med speciale i kvinder og ledelse samt en fortid som professionel basketballspiller og roer, påpeger, at man samtidig lærer at være en del af et hold og rumme forskellige mennesker.

»Der er nogle, der er angrebstyper, nogle er forsvarstyper, nogle bliver hidsige, og nogle er iskolde i alle situationer. Du lærer andre menneskers reaktioner at kende. Det er meget vigtigt som leder, at du kender de mennesker, der er i dit team,« forklarer hun.

Men kan det udligne lidt af forskellen mellem kønnene på arbejdsmarkedet, hvis kvinder i højere grad anspores til et liv med konkurrenceidræt?

»Ja,« lyder det fra Hans Bonde.

»Det er en utroligt god og aktiv strategi for, at kvinder i højere grad kan markere sig på det felt. Så det kan sagtens udligne forskellene. Mænd er jo ikke kommet sovende til de høje poster. Mænd har typisk også været spejderledere eller dyrket konkurrencesport,« siger han og tilføjer:

»Det vil sige, at mænd har aktivt socialiseret sig til at kunne have den udholdenhed og stå for mosten og tage de slag, det giver, når ens firma går ned, og så starte op igen. Det er ikke noget, man bare har fået foræret i dåbsgave. Det er noget, man aktivt skal træne, og det kan man gøre gennem konkurrencesport.«

Ifølge undersøgelsen svarer 75 procent, at det er en fordel at være konkurrencemindet.

Det er Mette Terkelsen enig i.

Hun mener, at der kunne være flere kvindelige ledere i dag, hvor konkurrencen mellem mænd og kvinder om chefposterne er hård, men at nogle kvinder står af over for konkurrencen.

»Det er åbenbart overraskende og chokerende for en del kvinder. Men har du en baggrund i sport, er du rustet til at konkurrere. Du kan ligefrem synes, at det er sjovt. Mænd er lidt bedre til at synes, at det er sjovt at konkurrere på arbejdsmarkedet. Hvis kvinder også synes det, kan de måske gå ind i jagten på lederjob på en anden måde,« forklarer hun.

»Hvis du kommer med den baggrund, er du i hvert fald bedre rustet til at kunne klare den situation.«

Hun pointerer også, at det ikke er, fordi der er forskel på mænd og kvinders sportskultur. Det er mere en elitetankegang, end det er en mandlig tankegang.

»... At du skal yde dit ypperste, og at det kan have nogle konksekvenser, når du går efter målet. Hvis du skal være god, skal du træne meget. Man kan ikke springe over eller gøre det med venstre hånd. Og det er ikke altid let, men det skal til for at nå sit mål. Det er mit indtryk, at for langt de fleste mænd er det et lettere valg, end det er for kvinder. Det er stadigvæk lidt sværere for kvinder at tage de omkostninger,« siger Mette Terkelsen.