On-line shopping - pas på helbredet!

Problemer på nettet kan virkelig sætte sindene i kog. Men ikke nok med det - det kan også have negativ effekt på immunforsvaret.

Der er masser af muligheder for at gøre en god forretning, når du shopper på nettet , ligesom det kan være meget udbytterigt at surfe efter nyheder og anden information.

Men pas på med de dårligt designede og langsomme websites - det kan nemlig have en negativ effekt på immunforsvaret, åndedrætsfunktionen og nervesystemet.

Det er resultat etaf en ny rapport udgivet af Social Issues Research Centre (SIRC) i Oxford. Undersøgelsen var bestilt af Rackspace Managed Hosting, Englands førende webhotel - SIRC er en non-profit organisation.

Man målte hjernebølger, ændringer i hjertefrekvensen, muskelspændinger og hudreaktioner på internetbrugere, og resultatet førte til udtrykket "musefrustration", skriver Rackspace i en pressemeddelelse.

Firmaets direktør Jacques Greyling siger:

"Denne rapport viser, at musefrustrationen kan være ligeså stressende som at flytte, blive skilt eller have økonomiske problemer."

Studiet omfatter en rundspørge hos 2500 personer plus psykologiske tests af personer udsat for gode og dårlige hjemmesider. Blandt de første tegn på musefrustration er øgning af hjertefrekvens, mere sved og voldsom klikken med musen. Blandt de vigtigste årsager til musefrustration er langsomme hjemmesider, forvirrende navigering og pop-up reklamer.