Nyuddannede er bange for jobbet

De nyuddannede akademikere er nervøse for ikke at få det første job, og de er tilbageholdende med lønkravene. Det behøver de ikke at være, mener deres faglige organisationer.

Cand.scient.pol. Anna Mølgaard Thaysen er en af de nyuddannede akademikere, som ikke tør presse løn-citronen ved jobsamtaler. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest Andersen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Krisestemningen har bidt sig fast blandt landets mange tusinde nyuddannede akademikere. De helt nyuddannede er bange for, at de ikke kan få noget job, og de holder sig tilbage i lønforhandlingerne.

Men det er en nervøsitet, som de nyuddannede sagtens kan ryste af sig. Udviklingen er ved at vende. Sådan lyder det fra både Ingeniørforeningen, IDA, Danmarks Jurist og Økonomforbund, Djøf, samt Dansk Magisterforening.

Ingeniørforeningen har netop gennemført en analyse blandt de ingeniørstuderende, der står på tærsklen til at skulle ud på arbejdsmarkedet. Resultaterne viser, at tre ud af fem forventer, at den økonomiske krise spænder ben for et job. Det er en markant stigning i forhold til de to foregående år, hvor kun en tredjedel havde samme opfattelse.

Vigtigt at holde fast

Formand for Ingeniørforeningens Arbejdsmarkedsudvalg Morten Thiessen mener ikke, at der er grund til så stor pessimisme blandt de studerende.»Vi kan se, at de kommer i arbejde, og det er vigtigt at holde fast i. Som det ser ud nu, bliver de ikke hængende i ledighed i årevis. Men indrømmet, det er ikke så let at få job, som vi kunne drømme om,« siger Morten Thiessen, der påpeger, at krisen sætter sine spor, når de nyuddannede kommer ind til første jobsamtale. De er mere tilbageholdende med lønkravene, og sidste år kunne ingeniørerne for første gang i en lang række år se et mindre dyk i startlønningerne for de privat ansatte civilingeniører.

Fra Djøf lyder næsten samme melding.

»Vores medlemmer er meget opmærksomme på de aktuelle konjunkturer, og de er mere tilbageholdende i deres lønudspil, end vi tidligere har set. Syv ud af ti oplever, at der ikke er tale om en egentlig forhandling, men snarere et diktat, når de får deres kontrakt,« siger formand for Djøf Privat Allan Luplau.

Plads til nye

Startlønnen for økonomer og ingeniører ansat i det private ligger på lidt over 34.000 kr. om måneden i gennemsnit. Magistrene ligger lidt lavere. Lønnen har generelt været svagt stigende de senere år, selv om ledigheden for de nyuddannede er skudt i vejret. Værst så det ud sidste år.

Hos både Ingeniørerne, Djøf og magistrene påpeger man, at selv om det kan se meget svært ud lige nu, er det kun et spørgsmål om tid, før det igen bliver nemmere at få det første job. I løbet af de kommende år vil mange tusinde højtuddannede skulle trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og det giver plads til nye.

Rådet til de nyuddannede er derfor, at de skal holde fast og gå ind til de første lønforhandlinger med optimismen i behold.

»Selv om der ikke er så meget at forhandle om som nyuddannet, skal man ikke bare stoppe ved arbejdsgiverens lønudspil. Ved lønforhandlingen gælder det om at forberede sig grundigt og vide, hvad man er værd,« siger Allan Luplau, der påpeger, at nyuddannede ikke kun skal se på lønnen ved den første forhandling. De kan eksempelvis også prøve at få arbejdsgiveren til at give ferie med løn i det første år.

Kend din smertegrænse

Forhandlingschef hos Dansk Magisterforening Jon Finsen understreger i lighed med Allan Luplau, at de nyuddannede ikke skal byde under i den tro, at det er vejen til at få jobbet.

»Det bedste råd er, at man skal lade være med at tale om løn ved første samtale. Hvis man skal have jobbet, kommer der som regel en anden samtale, og det er på det tidspunkt, man skal tage lønforhandlingen,« siger Jon Finsen.

»Hvis man nogenlunde ved, at arbejdsgiveren gerne vil tilbyde en jobbet, står man meget stærkere i lønforhandlingen. Samtidig gælder det om at kende sin smertegrænse. Det kan godt være, at der er et rigtigt spændende job, og det vil man gerne tage for en lidt lavere løn, men det skal man have gjort op med sig selv på forhånd,« siger Jon Finsen.

Mens ingeniørerne påpeger, at startlønnen har en betydning for, hvordan ens løn udvikler sig senere i karrieren. I begyndelsen af 1990’erme var der massiv ledighed blandt de nyuddannede ingeniører, og det kan stadig aflæses i gennemsnitslønningerne for kandidaterne fra dengang. B