Ny Rolls Royce udsolgt

Bil til over to millioner kroner før afgifter går som varmt brød.

Rolls-Royce Phantom Drophead Coupe convertible. Foto: Stan Honda Fold sammen
Læs mere
Pokkers også. Jeg nåede ikke at bestille den nye Rolls Royce Phantom Drophead Coupé, og nu er den på vej mod at være udsolgt i de næste to år. Bilen blev offentliggjort på det internationale bilshow i Detroit forleden, og der har åbenbart været rift om den.

Ifølge fabrikkens kommunikationsdirektør Bob Austin har fabrikken nu ordrer nok til at dække langt over det første års produktion. Men der er selvfølgelig heller ikke tale om masseproduktion, når der er planlagt at bygge 200 af de maritimt inspirerede luksusbiler om året.

"Problemet er, at alle har lyst til at prale med at have den første coupé, der bliver leveret," siger Bob Austin til Wall Street Journal.