Ny presse- og kommunikationschef hos TV 2

Anne-Mette Bro Jöhncke overtager pladsen per 1. februar efter Kaj Høivang.

Anne-Mette Bro Jöhncke er rekrutteret internt og har været ansat på TV 2 siden 2002 - senest som souschef og fungerende leder af TV 2 Kommunikation.

Pr. 1. februar tiltræder Anne-Mette Bro Jöhncke som presse- og kommunikationschef på TV 2|Danmark, skriver Markedsføring.

Den nye chef får ansvar for PR-arbejde i forbindelse med programlanceringer og for virksomhedens øvrige kommunikation.