Ny EU-dom kan redde omstridt dansk register

EU-Dom-stolen har netop sagt god for, at Belgien registrerer arbejdskraft fra resten af Europa. Det kan redde Danmarks omstridte udlændingeregister, som Polen har kritiseret i stærke vendinger.

En afgørelse fra EU-Domstolen er godt nyt for bevarelse af det udskældte danske RUT-register. På billedet er polske håndværkere i gang med at slibe vægge og lofter på et dansk byggeprojekt. ?Arkivfoto: ?Christian Als Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danmark har længe været i EU-Kommssionens søgelys for at bryde EU-reglerne om fri bevægelighed og udveksling af tjensteydelser, fordi virksomheder og lønmodtagere fra andre EU-lande skal registrere sig i Registeret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT), når de vil arbejde i Danmark.

Men nu tyder alt på, at Danmark gerne må opretholde registeret, hvor udlændingene blandt andet skal oplyse, hvor i landet og hvor længe de skal arbejde.

I en ny afgørelse fastslår EU-Domstolen, at medlemslandene har lov til at registrere lønmodtagere og virksomheder fra andre EU-lande for at sikre, at regler om arbejdsmiljø bliver overholdt og for at undgå skattesnyd. Dommen er afsagt i en sag, hvor den belgiske virksomhed Thermotec havde fået en bøde, fordi den brugte polske ansatte fra sit polske datterselskab til at arbejde på sin fabrik.

De ansatte var bare ikke lovpligtigt registreret, og virksomhedens ledere blev idømt en bødestraf, da det ifølge belgiske regler er arbejdsgiverens ansvar at registrere udenlandsk arbejdskraft korrekt.

Virksomheden mente, at det stred imod den frie udveksling af varer og tjenesteydelser og klagede derfor over afgørelsen. De belgiske domstole bad EU-Domstolen tage stilling, og nu lyder dommen altså, at medlemslande frit kan registrere udenlandske arbejdstagere, da det tjener sociale hensyn i en grad, så landene gerne må afvige fra princippet om fri bevægelighed.

Den danske regering har ligesom Frankrig og Østrig afgivet indlæg i sagen til støtte for Belgien. Beskæftigelsesministeriet vil dog endnu ikke vurdere de juridiske og mulige politiske konsekvenser af den.

Men det vil den danske fagbevægelse til gengæld. Fagforeningerne bruger i dag registeret til at opsøge udlændingene for at få dem på overenskomst. De mener nu, at regeringen på baggrund af dommen burde gennemføre en stikprøve af alle virksomhederne i RUT-registeret for at tjekke, at de også eksisterer i deres hjemland.

»Nu burde enhver tvivl om RUT-registeret være manet til jorden, og regeringen burde ikke være så bange for at se de udenlandske virksomheder efter. Når vi har med danske virksomheder at gøre, kan vi jo bare slå dem op i CVR-registeret og sende krav om overenskomst, men det kan vi jo ikke, hvis ikke vi ved, hvor og hvem de udenlandske virksomheder er,« siger Gunde Odgaard, leder af BAT-kartellet og tidligere kandidat til EuropaParlamentet for Socialdemokraterne.

Netop på spørgsmålet om udenlandsk arbejdskraft deler fagforeningerne i vid udstrækning synspunkt med Dansk Folkeparti, som nu mener, at danske virksomheder, der bruger udenlandske underleverandører, fremover skal kunne straffes med bøde, hvis ikke de er korrekt registreret. I dag gælder det kun for privatpersoner.

»Den belgiske dom åbner for at lægge et større ansvar over på de danske arbejds-givere for at sikre registreringen, som fagbevægelsen så kan bruge,« siger Anders Vistisen, medlem af Europaparlamentet for Dansk Folkeparti. Hvorfor ønsker I flere barrierer for virksomhederne?

»Virksomhederne skal jo bare tjekke, at deres underleverandør er registreret og ellers bede dem om at blive det. Det vil hjælpe fagbevægelsen med at finde de udenlandske virksomheder, så de kan se, om virksomhederne har været her længe nok til at åbne en konflikt mod dem, hvis ikke de vil tegne overenskomst.«Men I modarbejdede jo selv fagbevægelsen ved blandt andet at fjerne fradraget for medlemmernes kontingenter?

»Vi vil give fagforeningerne nogle redskaber, så de lettere kan forsvare overenskomsterne. Lige netop fradraget var ikke et redskab, vi mente var nyttigt, for vi tror, at fagforeningerne selv skal forny sig for at få flere medlemmer.«Så, når det handler om udlændinge, vil I gerne hjælpe fagbevægelsen, men ellers ikke? »Jeg mener, vi som politikere har et ansvar for, at regler og ordentlige arbejdsvilkår bliver fulgt. Men vi har ikke et ansvar for at sikre fagforeningerne flere medlemmer.«

Det er især Polen, som har kritiseret Danmark, netop fordi det ikke kun er myndighederne, men også fagbevægelsen, der har adgang til oplysningerne i RUT-registeret og dermed kan opsøge de udenlandske virksomheder. Polen – hvor størstedelen af virksomhederne kommer fra – har derfor forsøgt at få EU-Kommissionen til at erklære registeret ulovligt. Så sent som i efteråret skrev den polske vicepremierminister Janusz Piechociński til EU-Kommissionen, at det danske register var »problematisk«.