Han var øverste ansvarlig i Københavns Kommune, da han trods interne advarsler var med til at trumfe en ulovlig model igennem i et jobcenter i Farvergade. Nu bliver han direktør i den selvsamme styrelse, som han har stævnet og tabt til i Østre Landsret.

50-årige Morten Binder bliver ny direktør i afløseren for Arbejdsmarkedsstyrelsen, og dermed kommer han til at indtage en bemærkelsesværdig dobbeltrolle i forbindelse med den såkaldte Farvergadesag, hvor Københavns Kommune ulovligt spekulerede i millionrefusioner fra staten.

Sidste år tabte Københavns Kommune til Arbejdsmarkedsstyrelsen, da en klar dom i Østre Landsret kendte ordningen i Farvergade ulovlig. Kommunen havde ellers hele sagen igennem hævdet, at alle regler blev overholdt og havde derfor stævnet Arbejdsmarkedsstyrelsen, der havde tilbageholdt 60 millioner kroner i refusion for Farvergade-jobcenteret.

Forgæves advarsler mod ordning

I oktober 2010 – fortalte Berlingske historien om det tomme hus i Farvergade, hvor det kom frem, at kommunen var under mistanke for storstilet snyd med refusioner og med tilbud til ledige.

Berlingskes undersøgelse af sagen sendte rystelser gennem Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i København. Som en direkte følge modtog Folketingets Ombudsmand en historisk anmeldelse i sagen fra en højtplaceret embedsmand.

Embedsmanden, der var blandt vidnerne i retssagen i Østre Landsret, stod siden frem i Berlingske og fortalte om sine forgæves advarsler mod ordningen i Farvergade. Han havde allerede i 2008 undersøgt, om ordningen levede op til lovens krav, således at kommunen kunne hjemtage den højeste statslige refusion på 65 procent af de lediges kontanthjælp.

Svaret fra embedsmanden, der havde rådført sig i Arbejdsmarkedsstyrelsen, var klart: Ordningen levede ikke op til lovens krav for at hjemtage den højeste refusion. Alligevel blev ordningen i Farvergade gennemtrumfet af direktionen i forvaltningen.

Morten Binder, der siden 2005 har været administrerende direktør i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, har ikke ønsket at kommentere denne artikel. Men under retssagen forklarede han, at det er korrekt, at embedsmanden advarede mod lovligheden af tilbuddet, men at det efter hans opfattelse blev rettet til, så det levede op til lovens krav. Den forklaring underkendte Østre Landsret, og til sommer skal Højesteret tage stilling til sagen, efter Københavns Kommune har anket nederlaget.

Større rokade i ministerium

Hos Beskæftigelsesministeriet oplyser departementschef Peter Stensgaard Mørch i en skriftlig kommentar, at ministeriet har været opmærksom på Morten Binders dobbeltrolle i forbindelse med hans nye stilling som chef for den nyoprettede »Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering«.

»Vi er opmærksomme på problemstillingen. Ministeriet vurderer, at Morten Binder vil være inhabil i forbindelse med retssagen, og sagens videre håndtering vil derfor blive overdraget til en anden ledende medarbejder i den kommende styrelse for arbejdsmarked og rekruttering. Morten Binder får intet med sagen at gøre,« skriver Peter Stensgaard Mørch.

Morten Binders nye job, som han tiltræder 1. januar 2014, er kun en del af en større rokade under Beskæftigelsesministeriet, der generelt har været under stor forandring, siden beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) trådte til. Hun gjorde det fra starten klart, at hun ønskede et opgør med 00ernes beskæftigelsespolitik, som hun kritiserede i hårde vendinger. Især langede hun ud efter sine forgængeres fokus på kontrol af de ledige.

Blandt andet indførte beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V), at ledige skulle søge fire job om ugen, ligesom det også var den borgerlige regering, der besluttede at lægge ansvaret for dagpengemodtagerne over til kommunerne, hvilket havde været fagbevægelsens opgave indtil da.

Netop den politik var den nu nedlagte Arbejdsmarkedsstyrelse ophavsmand til.

Noget af det første, Mette Frederiksen gjorde, da hun tiltrådte, var at fjerne en række opgaver i Arbejdsmarkedsstyrelsen og i stedet oprette en helt ny styrelse med navnet Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen – i daglig tale AMS – og dens ledelse var ifølge Berlingskes kilder for tæt forbundet med den tidligere politik.

Tidligere i år annoncerede den mangeårige departementschef Bo Schmidt så, at han forlod ministeriet. Han er i dag direktør i forskningscentret European Spallace Source i Lund og har flere gange understreget, at hans afgang var frivillig, da han alene ønskede at prøve kræfter med noget nyt, før han skulle på pension. Kilder beskriver dog hans afløser, Peter Stensgaard Mørch, som en chef, der er tættere på ministeren.

Han nedlagde for nylig Arbejdsmarkedsstyrelsen og lagde den i stedet sammen med Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, som nu er blevet til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Samtidig blev Arbejdsmarkedsstyrelsens direktør Marie Hansen flyttet til Arbejdstilsynet, hvorfra hun for få dage siden stoppede til fordel for en stilling som departementschef i Kulturministeriet. Dermed er hun helt ude af beskæftigelsespolitikken.

Alle venter på udvalg

Foreløbig venter alle på det udvalg, som Mette Frederiksen nedsatte i begyndelsen af året under ledelse af tidligere skatteminister Carsten Koch (S) og som den ny styrelse blandt andet skal være med til at implementere. Udvalget aflægger inden længe rapport om, hvordan beskæftigelsessystemet skal indrettes med fokus på dagpengemodtagerne og vil senere også komme med anbefalinger til, hvordan aktiveringen af kontanthjælpsmodtagerne bør tilrettelægges.

Styrelsen skal også stå i spidsen for den reform af opholdstilladelser for højtuddannede udlændinge, som regeringen har annonceret i det nye år, og som regeringspartierne længe har forhandlet om.

Mens de Radikale ønsker så fri adgang som muligt for udlændingene, er både S og SF under pres af baglandet for at begrænse den såkaldte Greencard-ordning, som fagbevægelsen mener, bliver misbrugt af udlændinge, der ender i lavtlønsjob.

Farvergadesagen har indtil videre kostet Københavns Kommune flere end 100 millioner kroner i omkostninger og tilbagebetalt refusion. Til juli skal Højesteret tage stilling til sagen.