Norske selskaber på klapjagt efter danske kvinder

Mens kvinder i bestyrelsen stadig er et særsyn herhjemme, løber nordmændene med de danske erhvervskvinder, der headhuntes til bestyrelsesposter i norske selskaber.

I dag er Norge det land i verden, der har den højeste andel af kvindelige bestyrelsesmedlemmer, og forskellen betyder, at der i dag sidder 48 danske kvinder i bestyrelsen hos danske, børsnoterede selskaber, mens der sidder 64 danske kvinder i norske bestyrelsesstole. Fold sammen
Læs mere
Foto: Colourbox
Danske erhvervskvinder søges. Sådan har det lydt fra norsk side, hvor man i stor stil henter danske kvinder ind til at sidde i bestyrelsen.

Siden årsskiftet skal de norske børsnoterede virksomheder have 40 procent kvinder om bestyrelsesbordet, ellers risikerer de tvangsopløsning og det har betydet en sand klapjagt på kompetente erhvervskvinder i Norge, skriver Politiken.

Og de norske selskaber har altså også kastet blikket mod Danmark i deres søgen efter kvindelige bestyrelsesmedlemmer.

»Det er ret klogt af de norske firmaer at rekruttere fra hele Norden. Især fra Danmark, som jo ligger helt i bunden, når det kommer til kvindelige bestyrelsesmedlemmer. Det er nemt at headhunte kvinder dér, fordi der er så mange at tage af,« siger Marit Hoel fra det norske Center for Corporate Diversity, der forsker i bestyrelsers sammensætning til Politiken.

Danske kvinder kompetente
Herhjemme er 5,6 procent af bestyrelsesposterne i de børsnoterede selskaber besat af kvinder, og det er samme niveau, som Norge lå på i 2001, før debatten om kønskvoteringer og den altså nyligt indførte lov på området for alvor blussede op.

I dag er Norge det land i verden, der har den højeste andel af kvindelige bestyrelsesmedlemmer, og forskellen betyder, at der i dag sidder 48 danske kvinder i bestyrelsen hos danske, børsnoterede selskaber, mens der sidder 64 danske kvinder i norske bestyrelsesstole. Forskellen er ærgerlig, for bestyrelsesposter er ofte springbræt til de tunge direktørjob, siger Aase Hoeck, der driver databasen karrierekvinder.dk. Hun efterlyser en lignende model som den norske herhjemme, så kønsfordelingen i de danske mødelokaler til bestyrelsen kan ændre sig.

»Der er en usynlig modstand mod at få flere kvinder i bestyrelserne, ellers var vi for længst kommet videre. Der er ikke sket nogen væsentlig udvikling i andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer de sidste tyve år, selv om uddannelsesniveauet og kompetencerne aldrig har været højere hos de danske erhvervskvinder,« siger Aase Hoeck til Politiken.