Norges Onassis

Det dårligste tankskibsmarked i årtier har presset mange, også den norske skibsreder John Fredriksen, men han har om nogen satset stort på, at markedet nok skal vende. Han har verdens største flåde af olietankskibe foruden interesser i olie- og gasindustrien og lakseavl.

Den kontroversielle norske skibsreder John Fredriksen – med rederierne Frontline 2012 og Golden Ocean – er en af Norges rigeste mænd med en formue på 70-80 milliarder norske kroner. Foto: Håkon Mosvold Larsen/NTB Fold sammen
Læs mere

»Dybest set er jeg en handler. Jeg tror, at som vi sidder her, er vi meget tæt på bunden af markedet, og jeg kan godt lide at købe på bunden. Sådan er spillet.«

Skibsreder John Fredriksen er nærmest prototypen på den selvskabte imperiebygger og iværksætter, der ser muligheder i problemer og altid synes at bevare troen på, at det hele nok skal gå.

Selv når der kommer lidt knubs undervejs.

Og knubs har der afgjort været. Senest med hans vigtigste flagskib, Frontline, der er verdens største operatør af tankskibe og især i 2011 led så svære tab på grund af det trykkede shippingmarked, at John Fredriksen måtte sætte ind med en større redningsaktion. Det betød blandt andet, at han skød en halv milliard dollar af sine egne sparepenge i en omstrukturering.

De bedste bidder af Frontline blev skilt ud i et nyt selskab, Frontline 2012, og siden har han udnyttet markedsforholdene til at købe billigt op af nye, mere effektive tankskibe.

Opkøb ved nedtur

For som han selv så klart indikerede i førnævnte udtalelse – fra et interview i september 2012 – så ynder John Fredriksen at gå i offensiven, når andre spiller defensivt.

Det viste den norske skibsreder også klart i 2010, da han vakte opsigt ved at erklære på en konference i Athen – ikke så længe efter, at han havde måttet redde et andet af sine selskaber, tørlastrederiet Golden Ocean – at han hamstrede kontanter til at stå klar til opkøb under markedsnedturen.

Eller som avisen Financial Times efterfølgende beskrev det: »En af de største satsninger i en næsten 50 år lang karriere«.

Ganske vist hævder han nu, at kun omkring 20 pct. af hans efterhånden betragtelige formue stadig står parkeret i shippingbranchen.

Skibsfart i blodet

Men skibsfart har været John Fredriksens liv, lige siden han som 16-årig droppede ud af skolen for at arbejde som bud for en skibsmægler i hjembyen Oslo, hvor han voksede op som søn af en svejser og en kantinebestyrer. Det første job var i 1960, og han arbejdede sig i de følgende år op gennem opgaver i både Montreal, New York, Athen og Singapore, før han i 1970erne begyndte på egen hånd.

Ofte har der været en snert af spændingsroman over hans videre karriere, om det så har været at handle med olie i Libanon, arrangere transporter for det amerikanske militær under Vietnamkrigen, eller fragte råolie for Iran under konflikten med Irak i 1980erne.

Efter sigende blev hans stambord på Theatercafeen i Oslo i den periode ligefrem omdøbt til »Kharg«, efter Irans vigtigste olieterminal i Golfen.

Aktiviteterne gav også anledning til tilnavnet »Ayatollahens livline«, ifølge den uautoriserede biografi »Storeulv« fra 2005, skrevet af journalisterne Odd Harald Hauge og Gunnar Stavrum. En stærkt kritiserende bog, som skibsrederen dog ikke selv betragter som et fyldestgørende portræt.

113 dage i fængsel

John Fredriksen har også oplevet at sidde varetægtsfængslet i Oslo i 113 dage i forbindelse med en større sag i 1986, hvor han blev anklaget for at stjæle af olielasten på sine skibe til brug som brændstof. Efter flere års juridisk kamp blev sagen skrinlagt i 1990, men ud over at blive pålagt en millionbøde endte Fredriksen også med at måtte sælge en stor del af sin flåde, fordi bankerne mistede tilliden til ham.

Opturen kom dog igen i 1990erne, hvor han overtog det svenske Frontline og med base på Bermuda byggede selskabet op til at blive verdens største tankskibsrederi. Siden har han også haft succes med at opkøbe virksomheder inden for fiskeopdræt (Marine Harvest) og olieborerigge (Sea Drill), og hans personlige formue blev sidste år anslået til et sted mellem 70 og 80 milliarder norske kroner.

Ifølge den norske finansavis Dagens Næringsliv er selskaberne samlet i en struktur fordelt på både Storbritannien, Norge, Bermuda, Cypern, Panama og Liberia, med trådene samlet i en fond i skattelyet Jersey.

Fredriksen selv afleverede i 2006 sit norske pas og har siden været cypriotisk statsborger. Dog med fast bolig i London.

Hans døtre, tvillingerne Cecilie og Kathrine, er af bladet Forbes blevet beskrevet som »to af verdens mest lovende arvinger«, og begge arbejder i grene af faderens virksomhed. Men endnu er det uvist, om de med tiden vil overtage roret.

Men der er nu heller intet, som tyder på, at John Fredriksen har tænkt sig at sætte farten ned.

Tor Olav Trøim, der betragtes som Fredriksens højre hånd med nøglestillinger i flere af hans selskaber, udtalte så sent som sidste år til Forbes, at Fredriksen om muligt har sat farten endnu mere op, siden hustruen gennem 29 år, Inger Astrid, døde af kræft i 2006.

»Han kører sig selv utrolig hårdt. Han er ekstremt konkurrencemindet og aldrig tilfreds med sin succes. Jeg husker, at Johns kone engang sagde til ham: »Livet er ikke en straf«.«