Nokias klemme

Den finske mobilgigant er inde i en uholdbar udvikling. Den konkurrerer om et marked, der er ved at forsvinde som selvstændigt marked, og på et konkurrenceparameter, som har mistet sin kraft.

Uffe Gardel Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristian Brasen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det kan ikke have været så særlig sjovt for Olli-Pekka Kallasvuo, at Wall Street Journal i sommerens løb skrev, at Nokia i hemmelighed kiggede efter hans efterfølger som koncernchef. Især ikke fordi aktiemarkederne glad reagerede med kraftige kursstigninger.

Den slags sker ikke så tit for Nokias aktionærer. Siden Apple for tre år siden sendte den første iPhone på markedet, har Nokia mistet to tredjedele af sin børsværdi.

Læs også: Nokia klar med trykskærm på små telefoner

Nokia og Kallasvuo dementerede i øvrigt energisk påstanden, men det virkede ikke mere overbevisende, end at the Economist forleden ofrede en hel side på at diskutere, om Kallasvuos afløser burde være udlænding eller finsk. Det sidste var at foretrække, mente bladet i øvrigt. Der er nemlig statistisk belæg for, at internt rekrutterede topchefer klarer sig bedst.

Konkurrencepres: Uanset hvem der er topchef, har Nokia en betydelig strategisk udfordring. Nokia er stadig verdens førende mobiltelefonproducent, men kvartal for kvartal gnaves der af markedsandelen.

Læs også: Nokia får mindre overskud end ventet

I andet kvartal i år faldt den fra 36,8 til 34,2 procent målt i forhold til andet kvartal 2009. Totalmarkedet vokser – med 13,8 procent siden 2009 – men gennemsnitsprisen på en mobiltelefon falder for næsten alle producenter på markedet.

Det er der flere grunde til, mener konsulenthuset Gartner, som følger markedet. Den stærke dollar er én grund, den hårde konkurrence en anden.

Faktisk er konkurrencebilledet fuldstændigt åbent på mobiltelefonmarkedet nu. For tre år siden så Nokia ud til at kontrollere den dyre, avancerede og fremtidsorienterede ende af markedet. I dag kæmper adskillige stærke tekniske platforme mod hinanden: Nokias egen Symbian, Apples styresystem, Blacberry’en fra RIM og Googles Android, og Microsofts telefon-Windows kan også blive en betydelig konkurrent.

Mange kan nu det, som Nokia før var næsten alene om, nemlig levere netadgang og tillægsydelser som musik og GPS-tjenester, Det er svært at se en oplagt vinder inden for en overskuelig tidshorisont, og måske er det også ret så ligegyldigt at vinde på smartphonemarkedet, eftersom de smarte mobiltelefoner i stigende grad konkurrerer med netbooks, e-readers, tablets og spillekonsoller.

Læs også: Nokia Siemens køber Motorolas netværksafdeling

Når teknologien konvergerer, gør markederne det også. Det har Nokia godt set; sammen med Intel har man udviklet styresystemet Meego, som kommer på markedet næste år og skal kunne køre på andet end telefoner.

Polarisering: Men hvis man koncentrerer blikket om telefonmarkedet, er der noget andet, som springer i øjnene. Det er før set, at et marked er blevet splittet op i et lavprissegment og et luksussegment, mens midten af markedet klemmes; tænk på luftfarten.

Måske er der noget lignende i gang på markedet for mobiltelefoner. I hvert fald ser teknologiske platforme ikke ud til at være et afgørende konkurrenceparameter. Snarere er det adgangen til tjenesteydelser.

Hvis det er rigtigt, har Nokia behov for et strategiskifte, hvor kræfterne sættes ind på noget andet end at udvikle nye smartphones og "iPhone-dræbere". Nokia skal simpelt hen omdefinere sig selv.

Læs Berlingske Nyhedsmagasin fredag 20. august.