Nobelpris i arbejdsløshed

Blandt årets tre nobelprismodtagere i økonomi er professor Dale T. Mortensen, der har tætte bånd til Danmark: Far og bedsteforældre fra Hobro-egnen og gæsteprofessorat på Aarhus Universitet. Ude i verden er han imidlertid mest kendt for sit banebrydende arbejde med at forklare arbejdsløshed.

Dale T. Mortensen har i sine 45 år som ansat ved Northwestern University beskæftiget sig med arbejdsløshed i økonomisk perspektiv. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Han bærer det gode danske navn Mortensen og har rødder i Rørbæk på Hobro-egnen. Men han er også en kendt figur i økonomiske kredse; professor på North- western University nær Chicago og en af hovedkræfterne bag den såkaldte Diamond-Mortensen-Pissarides eller DMP-model, der siden 1970erne har dannet fundament for hyldemeter af økonomisk litteratur. Mere om det senere.


For nu er amerikanske Dale T. Mortensen ikke længere bare superstjerne blandt økonomer. Mandag fik han sammen med kollegerne Peter Diamond, 70, og Christopher Pissarides, 62, et opkald og en god nyhed fra Sverige – netop som han sad og spiste frokost med sine kolleger på Aarhus Universitet, hvor han har været gæsteprofessor hvert efterår siden 2006. Og sådan gik det til, at årets tre Nobel-økonomer og deres komplekse teorier fik lige dele spalteplads i såvel de jyske lokalaviser som i The Economist og Wall Street Journal.

Det tager tid at få et job

De tre vindere har hver for sig og sammen udviklet modeller, der forklarer, hvorfor der kan være høj ledighed på et arbejdsmarked, selv om der er ledige job at få. Deres artikler fra 1970erne var de første, der fokuserede på den tid, en arbejdsløs bruger på at søge information om ledige stillinger, gå til samtaler og overveje om det er værd at takke nej og vente på et bedre tilbud. Deres teorier er senere blevet overført til blandt andet boligmarkedet, brugte biler, finans, sågar single- og datingmarkedet og har også dannet grundlag for både debat og nye politiske tiltag.

»Friktion er et stort begreb. Enhver afvigelse fra idealet om det perfekte marked er friktion,« forklarer Mortensen i et telefoninterview med Nobel-komiteens website: »En af vores tidlige opdagelser var, at vi kunne fokusere på den friktion, der har at gøre med at skaffe sig information om ledige job, løn osv. Det tager tid at matche en arbejder og en arbejdsgiver. Der er omkostninger ved at søge, og derfra kan man så gå videre og se på lønforhandlingen og jobsøgerens alternativer.«

Også statens indblanding eller mangel på samme har betydning. Og skønt DMP-modellen er over 30 år gammel, er den således smerteligt aktuel i dag. I USA er ledigheden fortsat over ni pct. og her spørges der jævnligt, om det niveau simpelthen er den nye norm? Mortensen og hans kolleger har kastet lys over, hvordan langvarig strukturel arbejdsløshed opstår (modsat den cykliske eller kortvarige), og hvad der kan gøres ved den. Deres arbejde har også vakt heftig debat om, hvorvidt højere understøttelse til de ledige kun øger ledigheden eller gavner arbejdsmarkedet.

Mens Mortensen altså gennem et helt liv har fokuseret professionelt på dem, der søger og skifter job, så har han selv holdt fast ved North- western University siden 1965. Hans danske far rejste som kun tiårig over Atlanten med familien for at bosætte sig i USA og lærte desværre aldrig sin søn at tale dansk, betroede han i går til Randers Amtsavis. Men nu har Mortensen Junior så til gengæld fejret karrierens højdepunkt på dansk jord – og med klassisk jysk beskedenhed.

Hvad skal der ske resten af dagen, spurgte Nobel-komiteens reporter i telefonen, da nyheden stadig kun var få timer gammel: »Jeg kender ikke detaljerne. Men jeg er blevet advaret af mine venner,« svarede Mortensen med et grin.

Mindre optimistisk var han på de arbejdsløses vegne. I et telefoninterview med amerikanske reportere sagde han, at det stadig er de fastfrosne og »dysfunktionelle« amerikanske kreditmarkeder, der er problemet, fordi de små og mindre virksomheder har svært ved at låne og finansiere job og nye investeringer:

»Set fra mit perspektiv så er problemet lige nu ikke arbejdsmarkedet. Hvad der sker på arbejdsmarkedet er kun et symptom på et mere komplekst problem på finansmarkederne,« lød det.