Nicolai Frederik Bonnén Rossen

Kommunikation og public affairs

Læs mere
Fold sammen

Han får reklamebudskaberne frem

Som bare 12-årig forvaltede Nicolai Rossen penge og handlede sine første aktier. I dag dyrker han interessen for erhvervslivet i sin egen strategiske kommunikationsvirksomhed, hvor han hjælper sine kunder med at gennemskue, hvad en god historie er for alle parter.

»Mine klienter spænder fra private velhavere til C20-virksomheder. Foruden public relations og public affairs har jeg speciale i krisekommunikation og arbejder særligt meget med advokater og lobbyister. Jeg gør for klienter i medierne, hvad advokater gør i retssalen,« siger Nicolai Rossen.

Han beskriver sig selv som en karismatisk person, der finder det naturligt at drive »personlig forretning« blandt venner og bekendte. Netværket har han opbygget gennem sin skoletid på Herlufsholm, sine studier i udlandet og sociale netværk.

Nicolai Rossen stiftede sin virksomhed, mens han læste på universitetet, og han lavede sit første millionoverskud samme år, som han afleverede sit speciale:

»Ni ud af ti i min familie er selvstændige eller iværksættere, og jeg har selv fundet kaldet. Jeg presser citronen energimæssigt og anstrenger mig for at få det hele med. Jeg er gift med mit arbejde, og mine klienter er mine svigerforældre.«

Adm. direktør Peter Hansen fra bilfirmaet Andersen & Martini kender Nicolai Rossen som et menneske med integriteten i orden.

»Han er relationsskabende og har en fantastisk evne til at kommunikere de budskaber, der skaber værdi for os.«

Nicolai Frederik Bonnén Rossen 29 år, managing partner, Rossen & Company

2012: B.A. (Hons.) global management, Regent’s Business School, London

2015: M.Sc. strategic PR, Universitat Pompeu Fabra, Barcelona

2012-: Managing partner, ROSSEN

2015-: Managing partner, Rossen & Company