Ni ud af 10 finder hurtigt job igen efter store virksomhedslukninger

Da Vestas i 2010 lukkede sin vingeproduktion i Nakskov og fyrede 430 medarbejdere erklærede borgmesteren, at fremtiden virkede håbløs og uoverskuelig for de ramte.

Foto: Thomas Lekfeldt.
Læs mere
Fold sammen

Men en ny undersøgelse fra Kraks Fond for Byforskning gennemhuller forestillingen om yderområderne er en ørken af nedlagte slagterier og fabrikker, hvor fyrede medarbejdere går modløst rundt i ruinerne uden en fremtid i sigte.

Undersøgelsen, der baserer sig på registerdata fra Danmarks Statistik, viser, at selv i yderkommunerne er mindre end én ud af ti ledige to år efter, at deres arbejdsplads drejede nøglen om, skriver Ugebrevet A4.

Forskerne har observeret de 119.908 personer, der fratrådte stillinger på private arbejdspladser, som lukkede mellem 2007 og 2012. Der er gjort status på hver person to år efter, at vedkommende er fratrådt en lukket virksomhed. I by- og mellemkommuner er ledighedstallet for de pågældende personer henholdsvis 6,0 og 6,6 %, mens det i landkommuner ligger på 8,0% og i yderkommunerne på 7,0 %.

- Overordnet ser vi, at næsten ni ud af ti af de berørte er i beskæftigelse igen indenfor to år, og det har overrasket os, at så mange finder job igen også i yderområderne, siger Cecilie Dohlmann Weatherall, der er en af forskerne bag undersøgelsen fra Kraks Fond for Byforskning, til Ugebrevet A4.

Både i yderkommuner og mellemkommuner er 87,3% i job igen to år efter virksomhedslukningen. I landkommuner er tallet 86,1%, mens bykommuner topper med 88,6%. I alt 2-4 % er gået på pension, og lidt under 4 % er startet på en uddannelse.

Undersøgelsen viser også, at blot otte procent flytter fra lokalområdet, når en stor virksomhed lukker.

- Vi ser, at man i højere grad får nyt job ved at blive boende, end man gør ved at flytte, siger Cecilie Dohlmann Weatherall.

Undersøgelsen dokumenterer, at industriansatte i yderområderne er hårdest ramt af virksomhedslukninger. Her spiller netværket en stor rolle, påpeger i landdistrikter ved Aalborg Universitet, Jørgen Møller.

- Jeg vurderer, at op mod 95% i landdistrikterne får jobs via netværk. Man får job, fordi man kender nogen, der arbejder hos en mester eller kender nogen fra fodboldklubben, siger Jørgen Møller til Ugebrevet A4.

På Lolland er der i dag en god vækst af arbejdspladser. Her mener man også, at tilgangen til at understøtte netværk har medvirket til udviklingen.

Kommunen formåede at komme op på 83,7 % beskæftigede igen efter virksomhedslukninger på trods af, at den seneste måling er fra året før Vestas-fabrikken – i dag NMHI-Vestas - i Nakskov åbnede igen i 2015.

- Der er ingen tvivl om, at netværk betyder meget, siger jobcenterchef i Lolland Kommune, Per Bech Grønning til Ugebrevet A4.

- Vi har hjulpet ledige i virksomhedspraktik og løntilskudsjob i stort omfang, så de på den måde får mulighed for at skabe gode netværk. Vi har en meget høj samarbejdsgrad med virksomheder for at få det til at ske: I jobcenteret har vi konkrete aftaler med 50% af virksomhederne i kommunen om ansættelser af de ledige i virksomhedspraktik og løntilskud, siger han.