Nemt at sende budskab – svært at blive hørt

Fem stjerner til Jesper Højbergs bog om virksomhedskommunikation.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Globaliseringen og digitaliseringen har ikke gjort det nemmere for lederne i private og offentlige virksomheder at vælge kommunikationsstrategier og -metoder. Og Jesper Højbjerg serverer heller ikke de nemme løsninger i sin nye bog. Til gengæld giver han overblikket over de seneste 60 års metoder og inddrager resultater fra 20 års kommunikationsforskning på universitetsniveau. Det er den første bog på dansk, der giver dette overblik. Jesper Højberg opererer med tre paradigmer eller fremherskende kommunikationsstrategier fra forskellige årtier. 1. paradigme: Envejs-kommunikation, der er tæt forbundet med den fremherskende autoritære ledelsesform efter 2. Verdenskrig og indtil tiden efter ungdomsoprøret. "Vor far" bestemte, og kernen i kommunikationsindsatsen over for markedet og medarbejdere bestod af en stadig kraftigere reklameindsats, ølkassetaler og memoer. "One size fits all" og budskaberne var entydige og tydelige. Propaganda er et nøgleord. 2. paradigme: I 1970’erne bliver kommunikationsmetoderne lidt mere sofistikerede, og der opereres med forskellige målgrupper og segmentering. Kommunikationskanalerne bliver flere, og budskaberne raffineres afhængig af målgruppen. Kommunikationsindsatsen bliver struktureret og udført af eksperter i marketing- og kommunikationsafdelinger. Målrettet kommunikation er et nøglebegreb. 3. paradigme: Digitale kanaler og netværksmedier har øget kompleksiteten og det samlede kommunikationstryk. Og medarbejdere, kunder og andre stakeholders venter ikke bare på at høre fra virksomheden. De vil også høres og involveres i udviklingen. Forholdet mellem virksomheden og kunderne er ændret Tilbage i midtfirserne var det en revolution, da SAS’ daværende koncernchef hævdede, at den enkelte medarbejder var den vigtigste kommunikationskanal til kunderne. Teknologien og samfundsudviklingen siden da har udviklet denne tankegang henimod netværksdialog. Jesper Højberg fastslår, at redskaberne i det ene paradigme ikke nødvendigvis er mere rigtige end de øvrige og undgår at hæfte paradigmerne på bestemte generationer, fordi de alle tre bruges i dag. Præsident Barack Obama benytter sig også af metoderne i første paradigme, når han i kraftige, entydige vendinger skal samle nationen. Ingen nemme løsninger: Et centralt afsnit handler om ledelseskommunikation, hvor Jesper Højberg knytter kommunikationsformerne tæt sammen med ledelses- og organisationsform, strategiarbejde og samfundskultur. Han giver konkrete eksempler på en række af de valg og dilemmaer, som en ledelse kan stå i, når kommunikationsindsatsen skal vælges og føres ud i livet. Der er ingen standardløsninger at tage af, for kommunikationsindsatsen skal passe til virksomhedens og branchens kultur og markedet. Det er ikke nogen læs-let-bog, Jesper Højbjerg har skrevet. Den kræver noget af sin læser, men der er god hjælp at hente for den virksomhedsledelse, der skal orkestrere og organisere sin kommunikationsindsats. Overblikket er fremragende og nøgternt. Sine steder skal læseren muligvis have fat i læsebriller. I et temmelig lille bogformat klemmes ikke mindre end 87 figurer ind, og nogle af dem havde fortjent lidt mere bearbejdet grafik og større skrifttyper. Men ordene til målgruppen fortjener sine fem stjerner.

Læs Berlingske Nyhedsmagasin 4. juni.