Nekrolog: Haldor Topsøe var en af dem, man rejser sig for

Haldor Topsøe er død, 99 år gammel.

En af Danmarks store erhvervskæmper er død få dage før sin 100 års fødselsdag.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et langt liv er slut. Haldor Frederik Axel Topsøe er død 99 år gammel. En mand, der ragede op i dansk erhvervsliv og stor i ingeniørverdenen. Den største, viste det sig, da de professionelle ingeniører ved årtusindeskiftet skulle udpege århundredets ingeniør. Han blev ikke kun udvalgt på grund af sine tekniske bedrifter inden for især katalyse, men også fordi han var et ordentligt menneske. 

Hædersbevisningerne skortede det heller ikke på. Han var æresdoktor ved Aarhus Universitet, Göteborgs Universitet, æresmedlem af Dansk Ingeniørforening og fik tildelt den fornemme Tietgenprisen, Dronningens fortjenstmedalje og guldmedalje fra Det kgl. Danske Videnskabernes Selskab. 

Da Berlingske for et par år siden interviewede Haldor Topsøe var interviewet ikke mange minutter gammelt, før Haldor Topsøe virrede med hovedet, da han fornemmede, hvad det er, vi gerne vil høre: 

”I skal ikke skrive en biografi.” 

Han sukkede og fortalte, at den metier har han aldrig selv haft lyst til at begive sig ud i, selv om der var mange, der havde spurgt. 

Stemmen lød let belærende, da han siger: ”Jeg blev første gang interviewet i 1936. Folk vil brække sig, når de nu igen skal læse om mig.” 

Det troede vi nu ikke, for det er sjældent, at man møder en erhvervsleder, der er et stykke Danmarks-historie. Han kunne fortælle historier om Første Verdenskrig, Anden Verdenskrig og alt derfra og til i dag. Haldor Topsøe befandt sig i sin sensommer – han var tæt på de 95, da vi interviewede ham. Vi mødte en mand med en særlig esprit, humor, usentimental og med velformulerede meninger og synspunkter om samfundet – både det lokale og det globale.  

Men at skrive sin egen selvbiografi, måtte vi forstå ,var helt uoverkommeligt. Dels var der alle menneskene, han havde mødt “lige fra Hermann Göring til Pervez Musharraf”. Dels de enorme arkiver, der skulle gås igennem. Datoerne skal jo være rigtige, påpegede Haldor Topsøe. 

Det kunne ellers have været spændende at kunne genskabe et levet liv, men sådan så Haldor Topsøe det ikke. Han konstaterer derimod, at man også kunne se på alt det, han ikke havde nået, alt det som man kunne have gjort bedre. I hans metier og arbejdsliv fokuserede han altid på det, der gik dårligt fordi det var drivkraften til at komme videre. Nok havde han formentlig arbejdet 175.000 timer og rejst flere kilometer – 16 millioner var hans eget skøn.  

"Men det er fandeme ikke meget at opnå,” sagde han med smæld i den sprøde diktion, der havde alderens patina. 

Det levede liv, historien kunne han fortælle om, men det var fremtiden mere en fortiden, der optog forskeren og forretningsmanden Haldor Topsøe. Det var da også det, der optog nestoren i dansk erhvervsliv, da Berlingske interviewede ham i maj sidste år, hvor drømmen om at sende sit livsværk ud på en rejse, der skulle gøre virksomheden syv gange større, der fyldte ham med entusiasme. Han talte begejstret om kommende fabriksudvidelser i Danmark, ny fabrik i Kina, global ekspansion, overtagelse af nabobygningen på 25.000 kvadratmeter i ”Topsøe Valley” og virksomhedens muligheder på 5, 10, 15 og 20 års sigt.

Forskerdrømme



 Haldor Topsøe er opkaldt efter sin farfar, der var dr. phil. med ekspertise i krystallografi. Selv voksede han op som officersøn på Frederiksberg Slot, hvor faderen havde sin bolig. Efter studentereksamen i 1931 studerede han til ingeniør på Polyteknisk Læreanstalt – et studium, han færdiggjorde i 1936. I øvrigt med udmærkelse. 

Egentlig ville århundredets ingeniør slet ikke have været ingeniør. Han ville have været videnskabsmand, og det var en stor skuffelse, at det ikke lykkedes. Han var meget interesseret i kemi og fysik, og brugte meget af sin tid på Bohrs institut, Københavnerskolen, hvor han ligefrem vadede i folk, der havde fem Nobel-priser, som han fortalte.  

Han fik ganske vist tilbudt en stilling, men der var ikke penge til udstyr. I stedet færdiggjorde han sit studium, så han kunne gifte sig, og blev ansat på Århus Oliefabrik en af de største kemitekniske virksomheder i Danmark dengang.  

Den 9. April 1940 blev skelsættende for Haldor Topsøe. Egentlig skulle han være rejst til Amerika sammen med sin familie, hvor han skulle have taget del i Manhattan Projektet, der blev ledet af general Leslie Groves, der som modtræk mod nazi-tysklands hensigt om at bygge et masseødelæggelsesvåben ville udvikle verdens første atombombe. Niels Bohr var en af deltagerne i projektet. Men han blev forhindret, da to af hans børn var alvorligt syge.  

I stedet etablerede han 10. april 1940 virksomheden Haldor Topsøe. I første omgang i Sverige. I alle årene har Haldor Topsøe insisteret på vigtigheden af at bygge virksomheden og dens produkter på grundforskning og forskningsresultater. 

Banebrydende i begyndelsen var, at Haldor Topsøe efter flere års forskning i patenter i kunstgødning i 1920erne, fandt en genvej til udvikling af kunstgødning. Det betød for udviklingslande som Indien, at de behøvede langt mindre stål og andet materiel til at raffinere ammoniakken via katalysatorer. Midt i 1950erne tog virksomheden Haldor Topsøe fat på et helt nyt område: Produktion af siliciumkrystaller til elektroniske halvledere. 

Det globale fokus på klimaforandringer betyder, at der i dag investeres langt mere i at rense røgen fra kraftværker og mineraludvinding, omdanne kul til naturgas, sende udstødningsgasser gennem bedre katalysatorer og erstatte forurenende energikilder med brændselsceller. Alt sammen områder, hvor Haldor Topsøes lange fascination af katalysatorer og teknologi i dag bærer frugt. 

Hans kongstanke var, at et samspil mellem forskning, teknologi og kapital skal bringe verden videre, en slags kreativ kapitalisme og helst uden statslig indblanding. 

Haldor Topsøe overvandt en truende konkurs først i 1970erne og sad i sin sensommer for bordenden som bestyrelsesformand i den virksomhed, han skabte i 1940, og som stadig bærer hans navn. Og hvor sønnerne også arbejder i dag. 

I 2007 købte Topsøe-familien sin italienske partner ud af Haldor Topsøe A/S. Italienske Snamprogetti kom i 1972 ind som aktionær i Haldor Topsøe for at afhjælpe selskabets livstruende økonomiske krise. 

Nedturen ridsede ikke for alvor hans image. Ligesom fiaskoen for hans redningsaktion – den danske løsning – for den nu afdøde forsikringskoncern Hafnia heller ikke efterlod dybe skrammer i hans omdømme. For der var også uden for hans egen virksomhed bud efter Haldor Topsøes erhvervsmæssige vid. 

 Mest kendt var hans virke som bestyrelsesmedlem og formand for SAS i perioden, hvor Jan Carlzon var topchef. 

Humanisten 


Haldor Topsøe var på mange måder forud for sin tid med sit internationale udsyn og sit fokus på projektorientering, forskning og sit mangeårige engagement for at hjælpe mennesker, der er dårligere stillet. 

Hans stærke humanistiske og almennyttige holdning til en virksomheds egentlige formål hører en generation til som var mærket af krig og ulykker, hvor man med modermælken fik ind at kunne hjælpe, der skulle man gøre det. Han fortalte ved flere lejligheder, hvor mange af synspunkter er afledt, at hvad der skete i verden siden han blev født i 1913. Noget af det første han huskede, var da kirkeklokkerne ringede freden ind efter Versailles-traktatens underskrift. 1. Verdenskrig var slut. 

”Alle så fremad mod bedre tider, men så skete der disse rædselsfulde ulykker, revolutionen i Rusland og Weimarrepublikkens fald i Tyskland. Efter II Verdenskrig oplevede man en lignende skuffelse. Man var sikker på, at nu holdt vi sammen, og vi skulle nok dele, hvad der var at dele, på en ordentlig måde, og så i fællesskab få gjort kagen stor. Især havde vi troet på, at grøften endelig var dækket til mellem de, der kom fra venstre, og de der kom fra højre, som i den grad havde virket sammen under krigen. Men det sammenhold gik hurtigt væk – i løbet af 2-3 år. Det var en stor skuffelse. Og jeg mener, man igen forpassede en chance for at skrue et acceptabelt samfund sammen.” 

Det humanistiske instinkt blev også skærpet af, at han som barn hørte russiske emigrantvenner berette om deres barske oplevelser; og som ung så han køerne foran suppekøkkerne i København, og da han som voksen rejste i nogle af verdens fattigste lande, bl.a. Bangladesh, hvor mennesker levede så miserabelt, som han ikke troede var muligt. 

Nok fyldte naturvidenskab, katalyse og industri i Haldor Topsøes verden, men for ham var det humaniora, der er det egentlige formål med det hele ”alt seriøst ærligt søgende menneskevirke, det er for mig humaniora.”  

Faktisk kunne han ikke forstå, at der skulle være en skillelinje mellem naturvidenskab og humaniora. Niels Bohr var i hans optik et strålende eksempel på en der forsøgte at kombinere teoretisk fysik med erkendelsesfilosofi og samfundsinteresser. Og så henviste han i øvrigt til Descartes, der var kendt som filosof, men også var en stor videnskab. For Haldor Topsøe var han i ordets bedste forstand en humanist og var meget optaget af selve tankevirksomheden og erkendelsesprocessen. Og hans tanker brugte han i sit foretagende.  

Et karaktertræk, der også kom til udtryk, da han i 2009 modtog Den Berlingske Fonds Hæderspris på 100.000 kr. Den tidoblede han og sendt videre til fattige børn i Danmark. Samtidig opfordrede han andre erhvervsfolk, offentlige myndigheder og politikere til at tage mere ansvar for fattigdomsproblemet. 

“Hvordan pokker er det muligt, at vi her i dette rige land har børn, der er nødlidende. Vi kan ikke være det bekendt. Sådan var situationen i 20erne og 30erne, hvor man oplevede fattigdom og barskhed i et omfang, man ikke forestiller sig i dag. Sådan skal det ikke være nu,” sagde Haldor Topsøe ved prisoverrækkelsen.

Interessen for globalisering og Den Tredje Verdens vilkår fyldte meget. Også politikere og EU-udviklingen har været genstand for hans krasbørstige meldinger om at hytte sit eget skind og fokusere på næste valgdato, ligesom han udtrykte skepsis om EU. 

Et eksempel, som vidner om den i bund og grund beskedne persons engagement og anseelse, er, at han havde en finger med i spillet, da Nelson Mandela holdt sin tiltrædelsestale som præsident i Sydafrika. Haldor Topsøe havde opholdt sig i Sydafrika før det afgørende valg, og i talen indgik et par sider, som var afskrift af Topsøes memorandum. 

Haldor Topsøe var kendt for sin barokke, på kanten af sorte humor. Han var bohemen i dansk erhvervsliv, der kun går en vej, sin egen.  

Han havde sin egen dagsorden, som var helt anderledes end alle andre. Han var kendt for at holde taler, både professionelt og privat uden manuskript, og da en bekendt engang gjorde gældende over for en af hans nærmeste, at Haldor Topsøe havde holdt en tale, ”der var en af de morsomste han nogensinde havde hørt,” faldt svaret omgående: 

”Thank God I wasn’t there.” 

Haldor Topsøe var en af dem, man rejser sig for.