Nej til drømme- studiet behøver ikke at give lavere løn

Det behøver ikke at have store konsekvenser, at unge ikke får de ønskede studiepladser. De ender ofte alligevel med at få lige så lang uddannelse og lige så høj løn.

Første studiedag på Københavns Universitet.Foto: S. Læssøe Fold sammen
Læs mere

Jeg ville helst have været optaget på jura­studiet, men jeg kom desværre ikke ind. Cirka sådan kan det lyde fra mange hundrede unge hver sommer, når de får at vide, hvilken uddannelse de er kommet ind på.

Men for de unge er der ingen grund til at græde over spildt mælk. Selv om de ikke kommer ind på drømmestudiet i første hug, betyder det ikke, at de klarer sig dårligere på en anden uddannelse eller senere ender med at få en lavere løn.

Det viser en helt ny undersøgelse fra den uafhængige forskningsenhed Rockwool Fonden. I undersøgelsen har fonden set på to forskellige grupper af unge. Den første gruppe havde karakterer, så de kom ind på drømmeuddannelsen. Den anden havde karakterer, så de lige netop ikke kunne komme ind. Herefter har fonden set på, hvor meget uddannelse de to grupper har efter 11 år. Og resultaterne viser, at de to grupper har klaret sig stort set lige godt. De har nogenlunde lige stor chance for at have gennemført en videregående uddannelse, og de har samme antal års uddannelse. Deres løn er ligeledes den samme.

På den baggrund når Rockwool Fonden frem til følgende:

»Optagelse på den foretrukne lange videregående uddannelse har ingen betydning for, hvilket uddannelsesniveau man opnår, eller hvor meget man tjener efter endt uddannelse.«

Tager lidt længere tid

Ifølge tal fra Undervisningsministeriet var der i juli i år et rekordstort antal unge, som søgte ind på en videregående uddannelse. Mere præcis var der tale om 94.061 personer. Efterfølgende blev 66.439 personer optaget.

Undersøgelsen fra Rockwool Fonden omfatter unge, der i årene fra 1994 til 2002 har søgt ind på en videregående uddannelse med adgangsbegrænsning.

Fonden konstaterer, at når de unge, som i første omgang får nej til at blive optaget, alligevel ender med at få en lang uddannelse, skyldes det, at de har så gode karakterer, at de fleste bliver optaget på en anden videregående uddannelse.

Her klarer de sig lige så godt, som hvis de var kommet ind på deres førsteprioritet.

»I gennemsnit bliver de dog først færdige med deres uddannelse cirka tre til fire måneder senere end dem, der blevet optaget direkte på deres førsteprioritet. Det skyldes, at de først påbegynder deres uddannelse året efter den første ansøgning,« skriver Rockwool Fonden i undersøgelsen.