Nationalbanken bør sluge Finanstilsynet

Berlingske Nyhedsmagasins finanspanel er ikke i tvivl: Det vil være en stor fordel at lægge Finanstilsynet ind under Nationalbanken. I så fald vil nationalbankdirektør Nils Bernsteins magt stige yderligere.

Nationalbankdirektør Nils Bernstein mener, at en sammenlægning af Nationalbanken og Finanstilsynet vil styrke det finansielle tilsyn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Henriksen
Tilsynet med den danske finanssektor bør fremover ligge hos Nationalbanken. Det mener et klart flertal af Berlingske Nyhedsmagasins finanspanel, der består af 11 personer med stor indsigt i den finansielle sektor.

Spørgsmålet om en fusion er blevet aktualiseret af Amagerbankens krak, der har fået kritikken til at hagle ned over Finanstilsynet. Finanstilsynet burde ifølge flere eksperter og vrede aktionærer have forudset kollapset, og mange mener, at Nationalbanken med en bredere makroøkonomisk indsigt vil kunne styrke tilsynet.

Syv ud af 11 medlemmer af Berlingske Nyhedsmagasins finanspanel vurderer, at det vil være en fordel at lægge Finanstilsynet ind under Nationalbanken. Blot to afviser idéen, mens to undlader at svare.

Bernstein: Sammenlægning vil styrke tilsyn


Debatten om en fusion af de to institutioner er dukket op med jævne mellemrum de seneste årtier, men denne gang har nationalbankdirektør Nils Bernstein markeret sig i medierne som en varm fortaler for en fusion. Nationalbankdirektøren understreger over for Berlingske Nyhedsmagasin, at en fusion vil skabe gevinster for både Finanstilsynet og Nationalbanken.

”En sammenlægning vil styrke det finansielle tilsyn og skabe en tættere og mere klar sammenhæng mellem reguleringen af de enkelte institutter og sikringen af finansiel stabilitet for det samlede finansielle system,” siger Nils Bernstein.

Hidtil har Danmarks Nationalbank taget sig af den overordnede overvågning af den finansielle sektor, mens Finanstilsynet har været nede i maskinrummet i de enkelte institutter.

Finanskrisen har imidlertid ført til kritik af tilsynet i mange europæiske lande, og eksperter fra Centralbankernes centralbank, Bank for international Settlements, har vurderet, at der er behov for en mere makroorienteret tilgang til det finansielle tilsyn. Hvis man fokuserer for entydigt på den enkelte bank, er der nemlig risiko for at overse mere overordnede finansielle risici, der kan påvirke institutterne.

Kan hindre politisk indblanding


Finn Østrup, professor på CBS, der er medlem af Berlingske Nyhedsmagasins finanspanel, mener, at en fusion af Finanstilsynet og Nationalbanken er væsentlig for at genoprette tilliden til tilsynet. Derudover kan det hindre politisk indblanding i tilsynets arbejde, vurderer Finn Østrup.

”I dag er Finanstilsynet en del af Økonomi- og Erhvervsministeriet, men det er væsentligt, at der ikke opstår mistanke om, at en minister kan påvirke tilsynet til at gå mere eller mindre hårdt til bankerne. Hvis Finanstilsynet ligger under Nationalbanken, vil der ikke være samme mistanke om politisk indblanding,” siger han.

En af modstanderne af en fusion er Nykredits tidligere koncernchef, Mogens Munk-Rasmussen, der også er medlem af finanspanelet. Han mener, at nærheden til det politiske system kan være en fordel, så der er et tydeligere politisk ansvar for et velfungerende tilsyn.

”Samtidig har de to institutioner meget forskellige opgaver, og det er en unødig tillægsopgave for Nationalbanken. Det risikerer at flytte fokus fra Nationalbankens vigtigste opgaver: At sikre en fordelagtig renteudvikling og valutabeholdning,” siger Mogens Munk-Rasmussen.

Regeringen har nedsat et udvalg, der skal se nærmere på organiseringen af det finansielle tilsyn i Danmark. Udvalget, der bl.a. tæller departementschef i Økonomi- og Erhvervsministeriet, Michael Dithmer, nationalbankdirektør Nils Bernstein og Finanstilsynets direktør, Ulrik Nødgaard, skal aflægge rapport senest 1. oktober i år.
Til den tid vil vi formentlig være nærmere en afklaring af, om Nils Bernstein – nummer 1 på Berlingske Nyhedsmagasins liste over den danske finansmagt - får udvidet sine ansvarsopgaver og dermed udbygget sin magtposition