Når medarbejderens stress måske ikke skyldes arbejdet

Skilsmisser og kærlighedsproblemer kan fylde hos alle, men hvad skal man som leder gøre, når ens medarbejder er ved at få stress af privatlivet?

Man taler ofte om stress i forbindelse med arbejdet, men det er ikke altid tilfældet. Fold sammen
Læs mere

Når medarbejderens stress måske ikke skyldes arbejdet

Christian er chef for ti medarbejdere i et større revisionsfirma. Teamet har nok at tage sig til, men Christian oplever ikke, at hverken han selv eller medarbejderne i teamet er overbebyrdet.

Elin, som har arbejdet for ham i de sidste ti år, ringer en dag til Christian. Hun har været ved lægen og fået konstateret symptomer på stress.

Hun har en 14-dages sygemelding med fra lægen. Christian kender Elin godt, og er ret sikker på, at hendes stress ikke har ret meget med arbejdet at gøre. Han ved, at hun har været igennem en masse i privatlivet. Inden for kort tid er hun blevet skilt og er flyttet længere væk med en ny kæreste. Christian ved, at hun derfor har haft problemer med at få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen.

Christian vil gerne hjælpe Elin, men han er i tvivl om, hvordan han skal gribe hendes stresssygemelding an, da han er af den opfattelse, at stressen har private årsager.